”SHOW, don’t TELL” (”vis, fortæl ikke”) er et af de mest brugte skriveråd jeg kender. Men hvad betyder det? Hvorfor og hvordan skal du bruge det når du skriver?
”SHOW, don’t TELL” skal du bruge når du beskriver hvordan din hovedperson eller andre personer i din historie har det.
For at få din læser til at leve sig ind i din hovedpersons følelser og sindsstemning, virker det bedre at bruge SHOW end at forklare det med ord, TELL. Eller med andre ord … beskriv hvad din hovedperson gør og undgå at sætte ord på hvad han/hun føler. Hvorfor det er sådan, vil jeg forklare herunder.
Hvis du vil beskrive at en person er glad, sur, vred eller andet, skal du ikke bruge ordene (glad, sur, vred), men beskrive hvordan du kan se det. Forestil dig at det er en film. Hvordan ser det fx ud når en person er vred? Han smækker døren, kaster viskestykket i hovedet på sin mor og råber.
Ved at bruge SHOW tvinger du din læser til selv at tolke hvordan din hovedperson har det. Hvis du bruger TELL, tolker du for læseren. Lad læseren selv genkalde følelsen, ved at bruge SHOW. Fra “virkeligheden” er vi vant til at ”aflæse” vores omgivelser. Der er mange ting vi ser og fornemmer uden at få det forklaret med ord.
Derfor er ”virkeligheden” god at efterstræbe i din historie. SHOW gør din læser ”aktiv” og medtænkende … og din historie bliver mere levende og sanselig.
Selvom det lyder simpelt, synes jeg at det kan være en svær øvelse at bruge SHOW, fremfor TELL. At få øje på hvor du bruger SHOW/TELL i din egen historie kræver stor bevidsthed om “hvad du laver” når du skriver. Jeg tænker altid: Hvad kan jeg se der viser mig at min hovedperson fx er bange? Er det hans ansigtsudtryk? Er det noget han gør? Er det noget han siger? Hvis jeg er god til beskrive hvordan min hovedperson ser ud/handler når han/hun er bange, fanger min læseren helt sikkert at min hovedperson er bange.
Her er tre helt enkle eksempler på forskellen mellem SHOW og TELL:
Jeg synes forskellen mellem SHOW og TELL i de tre eksempler er helt tydelig. I mit øre er der bare mere spænding i SHOW. Hvad synes du?
I de tre eksempler er Aske og Emil henholdsvis mistænksomme, overraskede og/eller bange.
Alle tre ord forklarer læseren hvordan Aske/Emil har det. Men ved at bruge SHOW og beskrive deres handling bliver din beskrivelse mere nuanceret fordi den samme handling kan dække over flere følelser. Da Aske stopper Emil med armen bliver han måske både bange, overrasket, forskrækket, mistænksom på samme tid. Hvis du skriver: ”Emil blev bange”, fratager du din læser selv at tolke på og nuancere hvordan Emil har det. Og det er ærgerligt.
Ved at bruge TELL, bliver dine beskrivelse ”flad”. ”Bange” er jo bare én tolkning og én mulighed.
Kommentar til Eksempel 4:
Det handler om at få din læser til selv at forestille sig hvordan din hovedperson har det. I virkeligheden er Aske meget mere end blot ”bange”. Han er rådvild, skræmt, panisk, ræd, urolig osv. ”Bange” er en meget simpel beskrivelse af Askes komplekse sindsstemning.
Jeg bruger ikke selv konsekvent SHOW men vurderer hvornår det fungerer godt. Hvis det er en “transportscene”, hvor historien eller hovedpersonen skal transporteres fra et sted til et andet for at drive historien fremad, bruger jeg meget ofte TELL. Hvis det derimod er en “nøglescene”, hvor jeg vil have læseren til at involvere sig i min hovedperson, bruger jeg næsten altid SHOW.
Tak fordi du læste min godbid.
Kh Steen
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål dette “SHOW -don’t TELL”-opslag, må du meget gerne sende mig en mail eller skrive i kommentarfeltet herunder. Så kan andre også få glæde af det. Min mailadresse er: steen@dorumlu.dk
Hent PDF-version af dette opslag:
Sig JA TAK til min nyhedsmail … og få besked når der er opslag på www.steendorumlu.dk
