Mit navn er Steen … diddel-iddel-iddel-um!
Mit navn er Steen Dorumlu. Jeg er lærer og forfatter til børnekrimien “Noget i Klemme”. Udgivelsen var en kæmpe drøm der gik i opfyldelse.
Jeg elsker at skrive. Jeg elsker børnebøger. Jeg elsker at lære nye ting og dele min viden med andre … og det er drivkraften bag denne hjemmeside.
Jeg bliver inspireret mens jeg skriver. At skrive er lidt som at lægge puslespil. Historien ændrer sig undervejs, nøjagtig som motivet i et puslespillet dukker der nye og overraskende elementer op – også for forfatteren.
Mine historier handler næsten altid om hvordan vi har det med hinanden. Jeg forsøger at skrive historier der er spændende at læse. Historier der får dig til at tænke og overrasker til slut.
Lige nu skriver jeg på en bogserie om Aske og Emil fra Helsinge. Det er en serie om at konkurrere. Kig indenfor i mit “skriveværksted” og læs mere om de 3 bøger.
Mine egne ”børnebogsforfatter-helte” er: Hanne Kvist, Kasper Hoff, Louis Jensen, Martin Vinther Madsen, Kim Fupz Aakeson og Kenneth Bøgh Andersen.