Mit navn er Steen … diddel-iddel-iddel-um!

Jeg er født i 1967, opvokset i Tilst ved Århus og bor på Christianshavn.

Jeg er lærer og arbejder på Ryparken Lille Skole. Når jeg ikke arbejder som lærer, skriver og blogger jeg om børnebøger, spiller musik, reparerer mit sommerhus, løber København tynd i bare fødder, rejser, passer mine skildpadder og læser bøger.

Hele mit liv har jeg skrevet historier, altid for børn. Forrige år skrev jeg min første bog. En børnebog, jeg havde arbejdet på i flere år. Udgivelsen var en kæmpe drøm der gik i opfyldelse.

Mine historier handler om hvordan vi har det med hinanden. Af en eller anden er der “elementer” der ubemærket sniger sig ind i mine historier. Disse “elementer” er: puslespil, pylrede mødre, solsorte, figentræer, kidnapninger, usynlige fædre, hemmelige steder og skideballer.

Jeg bliver meget ofte inspireret mens jeg skriver. Jeg stræber efter at få skrevet 20 minutter hver dag på mit bogprojekt. På den måde arbejder bogen videre i mit hovede … når jeg løber, ordner have, kører i metro eller cykler på arbejde.

Jeg elsker børnebøger og læser dem med stor fornøjelse. Universerne, det komprimerede sprog og de enkle beskrivelser af ofte komplekse relationer, inspirerer mig … som lærer, forfatter og menneske.

Mine egne “forbilleder” (børnebogsforfattere) er: Kasper Hoff, Louis Jensen, Martin Vinther Madsen, Kim Fupz Aakeson og Kenneth Bøgh Andersen.

Med venlig hilsen …

Steen Dorumlu