BogTJEK tjekker | Nadias nye familie | Finn Wiedemann

Nadias nye familie er en ungdomsroman, et lille stykke hverdagsrealisme. Nadias nye familie er Finn Wiedemanns anden bog om Nadia. Den første hedder Nadia på vej.
Bogen udkom, den 28. februar 2017.

Bagsidetekst: Nadia går i 7. klasse og spiller håndbold. Hun savner sin mor, som døde for snart to år siden. Nu er hendes far flyttet sammen med Mette og Rikke. Mettes datter. Det er godt at få en ny familie, men det er også irriterende at skulle bo sammen med fremmede mennesker, man ikke selv har valgt. Og hvad med Emil fra klassen? Kommer de sammen eller kommer de ikke sammen?

BogTJEK giver Nadias nye familie 7 TJEKtegn af 10. Bogen er en børne- ungdoms-bog og et moderne familieprotræt.

BogTJEK:

Nadias nye familie er et fint stykke hverdags-realisme.

Plottet holder, sproget flyder og forfatteren er tro mod genren. Bogens personer og miljøbeskrivelser er ikke karikerede og flade … eller romantiserede. Læseren bliver guidet rundt i velvalgte ”klip” og Nadias relation til kammerater, kæreste, familie er nuanceret beskrevet. Jeg synes, at det er lykkes forfatteren at skrive en historie der er 100% troværdig … og meget værd at læse.

Det er mange år siden jeg har læst en bog i denne genre. Måske er det derfor jeg savner ”den store historie” i Nadias nye familie. Historien mangler retning. Hvad kan jeg forvente? Gennem hele bogen bevæger vi os i små cirkler, tæt omkring Nadia, der ”spiller bolden” op ad alle de nye medspillere i hendes liv. Jeg synes, at den mangler nogle nøglescener, nogle benspænd for Nadia så ikke alt bare kan ske.  Læseren efterlades i samme ”søgen” som Nadia. Et tro valg mod genren og sandsynligvis et helt bevidst valg fra forfatteren.

Historien om at Nadia bliver taget af førsteholdet, kunne have været denne “store historie”. Bolden rammer bare ikke helt plet, jeg bliver ikke helt overbevist om, at førsteholdet er vigtigt nok for Nadia.

Først i de sidste kapitler, når trådene samles, får historien retning. Først der har jeg som læser et bud på en slutning og kan tænke med. Først der er der noget på spil for Nadia.

Omdrejningspunktet er identitet og relationer. Nadias nye familie er en godt bud på en ungdomsbog, der lægger op til diskussion og debat. Jeg tror den rammer plet i forhold til målgruppen, hvis de unge er forberedt på genren.

Tillykke med udgivelsen, Finn. God læselyst til alle I andre.

 

Nadias nye familie er tjekket …

og tjekket af: Steen Dorumlu, marts 2017

 

Forfatterinterview med Finn Wiedemann

Jeg vil karakterisere din bog som “hverdags-realisme”. Hvordan beskriver du selv genren? Hvorfor har du valgt denne genre?

SVAR: Hverdags-realisme er en dækkende karakteristisk for bogens genre. Jeg har valgt genren, fordi jeg gerne vil tage afsæt i en umiddelbart genkendelig virkelighed, som tager unges problemer og verden alvorlig, og som f.eks. skildrer død, drillerier og sammenbragte familier set fra den unges synsvinkel. Samtidig ville jeg også gerne skildre et familiært miljø, som var varmt, kærlig og rummeligt sådan en slags mellemting mellem Astrid Lindgrens Madicken-bøger og Rene Toft Simonsens Karla-serie.

I dag udgives der mange bøger for børn og unge inden for genrene fantasy, spænding og humor. Mange af dem er rigtig gode, men jeg savner flere bøger, som er i øjenhøjde med den unge, og som tager deres problemer og verden alvorlig.

Da jeg var ung, havde jeg stor glæde af bøger, som faldt inden for den genre, man kunne kalde socialrealisme eller problemlitteratur, og som f.eks. tog emner som kriminalitet, stofmisbrug, sex og mobning alvorligt. Historisk var det nyt, at børne- og ungdomslitteraturen beskæftigede sig med den slags emner, og det tog også overhånd, især i skolen. Det var derfor befriende, da f.eks. Bjarne Retur og andre begyndte at skrive mere fantastisk præget litteratur.

Nu synes jeg, det er tid til, at pendulet svinger tilbage, ikke mindst som kontrast til den mediebårne virkelighed, børn og unge møder, som i stigende grad er præget af forbrug, sociale medier og you-tube stjerner. Kulturelt fylder succes, attitude og overflade alt for meget. Her tror jeg i al beskedenhed, litteraturen stadig har funktion som et sted, der stimulerer til indlevelse, empati og moralsk stillingtagen. Dette gælder ikke mindst unge, som er i en periode af deres liv, hvor de er mest modtagelige overfor nye indtryk og oplevelser. De første bøger, som gør indtryk, er som de første kærester. Man glemmer dem aldrig.

Du har tidligere skrevet for voksne. Hvorfor har du skiftet målgruppe? Er det et permanent skifte?

SVAR: Nej, det er det ikke. Jeg tror primært, at jeg også fremover vil skrive for voksne, men min første voksenbog I grunden har vi det jo godt, skildrer f.eks. et barns oplevelse af verden. Barnet eller den unges perspektiv har altid interesseret mig. I øjeblikket skriver jeg på en bog, der har en 13. årig dreng i hovedrollen, men som genremæssigt er en voksenbog.

Hvilke udfordringer er der i at skrive for unge i forhold til at skrive for voksne?

SVAR: Der er nogle formmæssige udfordringer. Sprog, stil og komposition skal tilpasses målgruppen. Bare et lille eksempel: I første bind af serien, Nadia på vej, havde jeg skrevet: ”Vi begynder snart at fløjte, så meget sveder vi,” som et billede på Nadias oplevelse af opvarmningen til en håndboldkamp. Min redaktør påpegede ganske rigtig, at der i dag ikke er nogen børn og unge, der har erfaringer med kogende kedler, der fløjter. Det måtte jeg jo give hende ret i, hvorefter jeg slettede det.

Endelig skal man sikre sig, at det univers eller den erfaringsverden, man skriver frem, i hvert fald inden for den genre som Nadia-serien udgør, er realistisk og troværdig. Bogen handler om en 13 årig, ergo skal hun ikke tænke og handle som om, hun var 10 år eller 15 år.

Hvad vil du gerne have at unge får ud af at læse historien om Nadia?

SVAR: Hvad angår den konkrete bog, vil jeg gerne have, at de opdager, at det er helt legalt at have modsatrettede følelser og erfaringer, når man lever som barn eller ung i en sammenbragt familie, hvilket flere og flere børn og unge jo gør. Verden er ikke sort og hvid. Det er helt naturligt, at man nogle gange hader sin stedmor eller sine nye søskende. Der er tale om en proces, hvor der måske kan gå lang tid, inden man får et mere afbalanceret forhold til den ”nye” virkelighed.

De samme modsatrettede følelser gælder også i forhold til bogens sekundære temaer om forelskede og kærester samt succes og nederlag i sportens verden. Det er sikkert alt for ambitiøst, men jeg ville også gerne have, at de fik en fornemmelse for, at det at miste, f.eks. sin mor, som Nadia har gjort, betyder, at man ofte i flere år vil være lidt mere usikker og skrøbelig end mange jævnaldrende. At miste sin mor eller far som barn eller ung er et eksistentielt jordskælv. Virkeligheden kommer aldrig helt i vater igen.

Hvordan har du lavet research til bogen? I dit “indre” eller ude i “virkeligheden”?

SVAR: Jeg lever selv i en sammenbragt familie og har her jeg, fra mine egne børn, oplevet nogle af de reaktioner, Nadia har. Som voksen tænker man måske, at nu nulstiller vi virkeligheden og starter forfra, når man stifter en ny familie, men sådan fungerer det ikke og slet ikke for børn og unge. Her kan en ny familie tværtimod opleves som et overgreb, da barnet ikke selv har valgt den nye familie.

Endelig har jeg læst en del litteratur om emnet, f.eks. psykologisk litteratur, men også bøger hvor børn og unge mere konkret giver udtryk for deres erfaringer med at være en del af en sammenbragt familie.

Håndbold fylder en del i begge bøger. Her trækker jeg på egne erfaringer som håndboldspiller og på mine børns erfaringer.

I den første bog, hvor Nadias mor dør, researchede jeg på børn og unges oplevelser af tab og sorg.

Kan du løfte sløret for hvad der skal ske med Nadia i fremtiden?

SVAR: Jeg er ikke gået i gang med at skrive 3’eren endnu. Foreløbig har jeg kun løse skitser og noter. Mit svar er derfor, jeg ved det ikke præcist. De to første bind havde jeg planlagt på forhånd, mens jeg med det tredje bind bestemte mig for at afvente reaktionen på de to første bind. Som forfatter må man udvælge sine projekter nøje, da det er tidskrævende at skrive en bog. Det første bind, Nadia på vej, blev anmeldt mange steder. Bortset fra en enkelt negativ anmeldelse var alle anmeldelserne rigtig positive, men bogen solgte ikke særlig meget. Uden et stort forlag i ryggen, og med de store nedskæringer der har været af kommune- og skolebibliotekers bogindkøb, er det lidt op ad bakke, når man skriver bøger inden for den genre, som Nadia-serien udgør.  Selv om bibliotekerne er forpligtiget på alsidighed, når de indkøber bøger, så køber de alligevel 290 eksemplarer af Jussi Adler Olsens nye bog, sådan som f.eks. Københavns bibliotek har gjort.

Der er måske nok mange, der synes, at de emner, der berøres i Nadias-serien, er vigtige og sympatiske emner, men sympati sælger desværre ikke ret mange bøger.


Fakta om bogen:

Titel: Nadias nye familie
Forfatter: Finn Wiedemann
Alder: 10-13
Sider: 118
Omslag: Silke Delfs Nedergaard
Udgivelsesår: 2017
Forlag/udgiver: Forfatterforlaget ATTIKA
Cover: softcover
ISBN: 978-87-7528-8984

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *