BogTJEK tjekker | “Karl og Mobbepolitiet” | samtalebog for de 3-8 årige | FORFATTERE: Riivo Sarapik & Susanne P. Lorenzen


En samtalebog om mobning og meget mere for de mindste

Historiens handling 

Karl flytter ind i nyt hus sammen med sine forældre. Alt tegner godt og havde det ikke været for naboens drillesyge Barbara, havde den nye have, med legehus og sandkasse, været et hit.

Efter flere forsøg på at få sine forældre i tale, tager Karl sagen i egen hånd, mobbepolitiet bliver tilkaldt.

Karl og Mobbepolitiet er en samtalebog om at blive overset, at forsvind for at gøre mor og far kede af det, at tage mobbehævn og om at fortryde og tilgive. Det er en fin lille historie og der er masser at tale om.

“Karl og Mobbepolitiet” om mobning får 9 solide TJEKtegn ud af  10.

Bogen er tjekket af:

Tingene tager ikke form af INTET

Nøjagtig som i virkeligheden tager tingene form af noget. Ideen om et mobbepoliti bliver plantet i hovedet på Karl af Barbara, “Skal du så ringe efter mobbepolitiet”. Kanonen, vandslangen og nettet som han finder på loftet inspirerer Karl til hævn og oprustning. Det er altsammen meget fint beskrevet, læseren bliver guidet og kan let indleve sig i Karls tanker og ræssorneringer. Det er godt tænkt.

Historien er godt bygget op. Der er en fin balance mellem Karls replikker/tanker og afsnit med handling. Ét enkelt sted hopper kæden dog af. Jeg opfatter hele mobbepoliti-delen som noget der foregår i hovedet på Karl. Det generer mig at de virkelige voksne (mor, far og Barbaras mor) fra den ydre, virkelige verden møder mobbepolitiet. Både i teksten og i illustrationerne.

Mobbepolitiets rolle som dem der gør Kar opmærksom på konsekvenserne af hans hævntanker og får ham til at fortryde/tilgive, fungerer godt. En meget enkel måde at beskrive noget komplekst.

En samtalebog

Bogen er tænkt som en samtalebog. Det synes jeg fungerer. Den fungerer også som en helt almindelig historie med noget på hjerte. Jeg kan godt lide at sammenhænge ikke bliver udpenslet og forklaret. Det efterlader en masse spørgsmål til læseren. Spørgsmål som er lette at gribe fat i og relatere sig til, også hvis man er 5 år. Hvorfor tror forældrene ikke på at Pigen findes? Hvad tænker Karl da moren tror at han har tisset i bukserne? Hvad håber Karl at forældrene gør da han gemmer sig på loftet?

Illustrationerne

Jeg er ikke vild med illustrationerne. De fungerer, men fanger mig ikke og pirrer langt fra min fantasi. Jeg synes de mangler karakter. Figurerne er for pæne og glatte og inviterer ikke mig til indlevelse. Hvis mobbepoliti-stationen afspejler Karls billede af et mobbepoliti, må konklusionen være: at Karl ser for mange amerikanske tv-serier. “Scenografien” foregiver at foregå et andet sted, langt fra dansk hverdagsliv (donutsbakken, “wanted” på skærmen, træhuse). Historien holder men jeg tror desværre at illustrationerne har en negativ betydning for læserens identifikation med historien.

Illustrationerne skal dog have lidt ros. Jeg elsker illustratorens små humoristiske kommentarer: Flyttefirmaet hedder “Flyt røven”, på farens t-shirt står der “verdens bedste far”, ugebladet hedder “alt om intet”, og endelig den overvægtige mobbepolitibetjenten der konstant har en donut i hånden.

På trods af illustrationer, er Karl og Mobbepolitiet meget læseværdig.

Sig JA TAK til min nyhedsmail og deltag i lodtrækningen om mit anmeldereksemplar af “Karl og Mobbepolitiet”. Lodtrækningen foregår på torsdag (den 11.10.2018).

NYHEDSMAIL - JA TAK >

 

Forfatterinterview med forfatterne til bogen Karl og Mobbepolitiet, Riivo Sarapik & Susanne P. Lorenzen

Er det en konkret person eller situation der har inspireret jer til historien om Karl?

SVAR: Historien opstod fordi vi selv gik og drillede hinanden, sådan for sjov, og så pludselig dukkede sætningen bare op ”Hvad vil du gøre ved det? Vil du ringe til Mobbepolitiet? Derfra begyndte vi at udvikle tanken om et mobbepoliti, og arbejdede med scener hvor grænsen mellem drilleri og mobning er flydende. Vi kender det jo fra vores egne børn, at nogle gange, når de har følt sig meget krænkede (i deres verden mobbede) så har modparten selv syntes at det var et uskyldigt drilleri.

I historien opstår tanken om mobbepolitiet som en følge af Barbaras spørgsmål: ”Vil du ringe til mobbepolitiet?” Har I drøftet om det der foregår er drilleri eller mobning? 

SVAR: Fra Barbaras side er det mest legesyge og ubetænksomt drilleri. Hun er sådan lidt overivrig, lidt ensom, og ved ikke helt hvordan hun skal komme i kontakt med den nye dreng. Mobbepolitiet er noget hun selv har fundet på, det lyder smart og sjovt. Hun har givetvis hørt om mobning, det er trendy for tiden. Det bliver hendes kække kæphest, ordet morer hende. Hun kunne sagtens finde på en ny måde at drille Karl bare for at høre den übersmarte sætning: ”Nå du vil måske ringe til Mobbepolitiet”. Det lyder også meget bedre og mere myndigt end Drillepolitiet.

For Karl derimod virker hendes kontaktforsøg voldsomt og da hun så selv nævner mobning i sætningen ”Vil du ringe til Mobbepolitiet”, øger det følelsen af at hun vil ham ondt.

I historier får man tit svar på spørgsmål om virkeligheden. Gælder det også for ”Karl og mobbepolitiet”? 

SVAR: Ja, der er forskel på hvordan man selv opfatter en situation, og hvordan andre gør.

Desuden er der også lidt ”virkelighed” til forældrene. Vi kan nok alle genkende situationer som far der gerne vil sove, eller mor der åndsfraværende kigger ud ad vinduet i stedet for at fokusere entydigt på Karl. ”Undskyld vi ikke lyttede”.

I er to forfattere på rollelisten. Hvordan har jeres skriveproces og arbejdsfordeling været? Hvordan har i ”brugt” hinanden?

SVAR: Vi arbejder sammen om udviklingen af historien, faktisk med billederne først. Hvilken situation prøver vi at skabe, hvordan skal personerne reagere osv. Så tegner vi begge skitser og forslag og udvikler historien, lidt ping-pong-agtigt,”Hvad nu hvis …” . Teksten kommer til allersidst, også her kommer vi begge med ideer, strammer den op, rretter eventuelt nogle billeder, hvis teksten nødvendiggør det.

Hvad handler historien mest om, mobning eller at føle sig overset?

SVAR: Det er op til læseren. Vi kan godt lide at der er mange ting at snakke om i vores historier, og at børn ser det i historien som selv optager dem mest på et givent tidspunkt. Vi har også haft prøvelæsere som nævnte fokus på at sige undskyld, og der er flere mulige temaer.

Kommer der flere historier om Karl?

SVAR: Det havde vi egentlig ikke tænkt; vi overvejer mere om Mobbepolitiet skal rykke ud igen.

 

Tak til Riivo Sarapik & Susanne P. Lorenzenor de fine svar.

 

 

TJEK også:

FarKo Productions I/S på Facebook

FarKo Productions I/S – Hjemmeside

 

LÆS også:
Få din bog anmeldt på BogTJEK >

BogTJEK tjekker | “Øens sjæl” | 3 bøger om Rafael fra Cuba | Eventyr/fantasy | Lise Bidstrup

BogTJEK tjekker | UMBRA-serien | 6 gode fantasybøger | Martin Vinther Madsen

BogTJEK tjekker | Røverhistorier fra Roskilde | Helga Waage

BogTJEK tjekker | Frikadelle Viola – og den hjemløse | Louise Brandstrup

BogTJEK tjekker | Michael og Bogstavbjerget | Jesper Sehested

BogTJEK tjekker | Hårspættens hårspændespæn – og andre historier fra Syvmileskoven | Thomas Stordal Philipsen

BogTJEK tjekker | Dagbog fra Zombieland | Klaus Frederiksen

BogTJEK tjekker | Nadias nye familie | Finn Wiedemann

BogTJEK tjekker | Blåskæg 2 – Den Forbandede Ø | Michael Kousgaard

BogTJEK tjekker | Mordet i Odense | Thomas Stordal Philipsen

BogTJEK tjekker | Da giraffen slog knude | Michael B. Bastholm

BogTJEK tjekker | Williams jul | Klaus Frederiksen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *