BogTJEK tjekker | Frikadelle Viola – og den hjemløse | Louise Brandstrup

Frikadelle Viola – en bog fuld af gode intentioner og kærlighed til de yngste.

Frikadelle Viola er en skøn lille historie om den eventyrlystne Viola. 5 år gammel drager hun en morgen afsted med metroen fra Amager og bliver væk i Kongens Have. Heldigvis møder hun den opmærksomme og hjemløse Karsten.

Bogens centrale budskab er at være åben og imødekommende overfor alle slags mennesker. ”Hils pænt og få nye venner”, skriver forfatteren skriver i sin pressemeddelelse.

Jeg elsker historier med gode værdier, der vil mere end at underholde … og det vil Frikadelle Viola.

Illustrationerne er inviterende og lige til at gå på opdagelse i. Masser af genkendelige logoer og steder på Amager. ”Forvandlingskuglen”, ”Flyvergrillen” og ”Amager Centret”. Illustrationer og ord supplerer hinanden godt.

Bagest i bogen er “Viola Sangen” med tekst og noder. En super ide. Du kan høre sangen her: Viola-sangen på Youtube

Jeg har givet bogen 7 TJEKtegn af 10, og det er den fuldtud værd. Der er masser af kvalitet og humor. Bogen er meget læseværdig og en oplagt samtalebog til de yngste.

Sproget er mundret. Det flyder og jeg er på intet tidspunkt i tvivl om hvad der sker i historien. Men selvom jeg er underholdt hele vejen, sidder jeg ikke på kanten af stolen af spænding.

Bogen er velskrevet men har mangler kompositionen. Med 3 små afsnit om Viola, Amager og familie, skrives historien i gang, inden selve handlingen starter. Jeg mangler lidt retning, en spændingskurve, et lille tegn eller en antydning af hvor historien vil tage mig hen.
Det store vendepunkt, historiens hjørnesten, fylder meget lidt. Det er super ærgerligt. Afsnittet hvor historien kunne have foldet sig ud med sanser og følelser og givet læseren mulighed for at identificere sig med Viola, er overstået på få linjer. Som læser når jeg knapt at forstå Violas problem. Er hun sulten eller bange for ikke at kunne finde hjem? Måske begge dele.

Historiens slutning er elegant, fordi jeg bliver i tvivl. Er historien om den hjemløse Karsten en hemmelighed … eller er det hele en drøm?

Tillykke med udgivelsen.

Frikadelle Viola – og den hjemløse er gennemstegt og lige til at spise.

Bogen er overtjekket og tjekket af:

København, oktober 2018

Forfatterinterview med Louise Brandstrup

Hvorfor har du valgt at udgive historien?

SVAR: Historien om den hjemløse Karsten, der sagde: ”Tillykke med livet min pige, husk at leve det”, til min datter, da hun var lille og lå i barnevogn, var den hændelse, der inspirerede mig til bogen. Sædvanligvis spurgte folk, jeg mødte, til Violas vægt og højde, men Karstens bemærkning rørte mig meget, den var både anderledes og overraskende.
Mens jeg var på barselsorlov, lagde jeg mærke til hvordan nogle mennesker kiggede ned i mobilen og ignorerede de hjemløse, når de hjemløse henvendte sig til dem. Jeg synes, vi skal lære vores børn at hilse pænt tilbage, når nogen hilser på os. Kig op fra mobiltelefonerne og lad være med at være bange for dem.

Hvordan har du skrevet bogen? Hvordan har din skriveproces været?

SVAR: Historien er indtalt på diktafon, fordi jeg er ordblind. Jeg indtalte forskellige små historier, mens min datter var lille. Jeg syntes, at historien om Karsten var så god, at den skulle skrives ned. Min lillebror skrev historien, afsnit for afsnit med de ord jeg brugte. På måde er historien mit eget sprog, selvom det er ham der skrev.

Jeg tog 2 måneders ekstra orlov, så jeg kunne gøre bogen færdig. Der har været rigtig mange mennesker inde over processen. Min nabo, der er journalist, har rettet bogen til. Min lillebror har lavet sangen bagest i bogen. Min lillebrors lærer har skrevet noderne. Der er en der har hjulpet mig ed at sætte bogen op osv.
Jeg er vildt taknemmelig over alle de søde mennesker, der har hjulpet og brugt timer på at få bogen færdig.
Jeg prøvede flere tegnere før jeg fandt den rigtige. Jeg havde et helt klart billede af hvordan bogen skulle se ud, og Nana Landholt Petersen fangede lynhurtigt den rigtig stemning og stil. Præcit som det så ud i mi hoved.
Det har været en lang og sjov proces på 2 år, hvor jeg har prøvet nye ting. Jeg har fx skrevet min første mail. Da jeg var i mål og stod foran pallen med bøger, tudbrølede jeg. Det var en vanvittig fornemmelse.

På trods af at det dramaturgisk kunne have været et godt ”virkemiddel”, undlader du at beskrive hvordan andre mennesker sommetider ser på samfundets udsatte. Du ”nævner” det ganske flygtigt i slutningen, i bogens morale. Er det et bevidst valg?

SVAR: Det er et bevidst valg. Børnene skal have en vis alder for at forstå hvad en hjemløs er. Vi skal tænke på hvilke bekymringer vi putter i hovedet på dem og den ”løftede pegefinger” om at hilse pænt på dem vi møder, er rettet mod forældrene.
Jeg har prøvet historien af på børn. De treårige hører det som en sød historie og forholder sig ikke så meget til at Karsten er hjemløs. Det gør de først når de bliver ældre. Alt efter hvor gamle børnene er, kan deres forældre være med til at sætte flere ord og tanker på.

Har virkelighedens Karsten, som er den hjemløse, fået et eksemplar af bogen? Hvis JA, hvad sagde han til det?

SVAR: Virkelighedens Karsten hedder Allan. Jeg har ikke set ham efter udgivelsen, så han har ikke fået et eksemplar. Jeg har fortalt ham at jeg skriver en bog, hvor han spiller en rolle. Han er et sødt menneske, der altid har set mig og hilst pænt når jeg gik forbi.

Kommer der flere bøger om Frikadelle Viola?

SVAR: Jeg har allerede en to’er. Og jeg synes den er endnu bedre. Den er skrevet ned, men ikke helt færdig til udgivelse. To’eren drejer sig om at dele. Inspirationen til to’eren er billederne af flygtninge, der for et par år siden gik på motorvejen med deres børn.
Jeg har også ideer til en tre’er og en fire.

Bogen kan købes her: 
www.legebutikken.dk
www.trykværket.dk
www.forvandlingskuglen.dk
www.zittans.dk

TJEK også:
Louise Brandstrup, Facebook

LÆS også:
Få din bog anmeldt på BogTJEK >

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *