KOMMASKOLE | Hovedsætning eller ledsætning? IKKE-prøven

Hvis du har valgt at droppe startkommaer før ledsætninger er det altafgørende at du kan adskille ledsætninger fra hovedsætninger.

Det letteste er at bruge IKKE-prøven. Indsæt ordet IKKE i sætningen. Hvis IKKE kan placeres før udsagnsleddet, er det en ledsætning. Hvis IKKE kan stå efter udsagnsleddet, er sætningen en hovedsætning.

IKKE før udsagnsled = ledsætning

IKKE efter udsagnsled = hovedsætning

Du kan bruge andre biord end IKKE. Fx aldrig, gerne, altid, sjældent. Hvis der allerede står et andet biord end IKKE i sætningen, kan du bare skifte det ud med IKKE.

 

Eks.: ”Knud elsker (IKKE) at finde på nye trylletricks inden han (IKKE) skal sove.”

Eks.: ”Da Kamma aldrig (IKKE) går sidst i seng, tjekker hun sjældent (IKKE) om hoveddøren er låst.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.