Dette blog-indlæg er mit bud på en beskrivelse af hvad litterær kvalitet er i skønlitterære tekster.
Begrebet litterær kvalitet bliver ofte møntet på tekstens sproglige kvaliteter og historien/handlingen. Det synes jeg er en fejl. Velvidende at sproget og historien spiller en væsentlig rolle for læseoplevelsen, synes jeg at den litterære kvalitet ligger er gemt i “alt det mellem linjerne”. Jeg synes at det giver mest mening at adskille de 3 områder, sproget, historien og “det mellem linjerne”, fordi jeg synes deres kvaliteter skal vurderes ud fra forskellige kriterier..
Skønlitterære tekster spejler os og kommer med bud på sammenhænge vi ikke tidligere her lagt mærke til. Det kan være sammenhænge i samfundet, i relationer, i følelser. Sort/hvide-sammenhænge, der nuanceres så vi får øje på alle de grå nuancer imellem og bliver klogere på verden. Det er her vi skal finde tekstens litterære kvalitet, for det er det litteratur kan.
I forhold til litterær kvalitet er forfatterens vigtigste opgave er at udvælge ”klip” fra en kompleks virkelighed. “Klip” der stiller skarpt på og isolerer sammenhænge eller bud på sammenhænge. Med andre ord, forfatteren skal finde spor i virkeligheden som bevismateriale for hans/hendes bud på sammenhængen.
En skønlitterær tekst skal ville mig noget.
”Køteren” af Kim Fupz Aakeson … et eksempel på litterær kvalitet.
Bogen handler om en dreng, der bliver behandlet dårligt at sine forældre. For sine sidste sparepenge køber han en hund ingen alligevel gider have og kaster sin kærlighed på den. Da hunden en dag æder forældrene, indtager drengen forældrenes plads og rolle i sofaen og behandler hunden præcist ligeså dårligt som han selv blev behandlet.
Køteren beskriver sammenhængen mellem den måde drengen bliver behandlet på, og den måde han ender med at behandle hunden på. At hunden pludselig både kan vaske op og lave mad bliver et præmis jeg som læser overgiver mig 100% til fordi det ikke historien om en dreng og en hund, men historien om at “æblet ikke falder langt fra stammen” og det der sker imellem dem … om relationen.
Til slut lader drengen hunden flytte, selvom han elsker den og er det eneste han har. Smerten, han har påført hunden, kender han fra sin egen mistrivsel og er nødt til at give den valget om at blive eller flytte.
Bogen slutter overraskende og får mig til at “spole” historien igennem og retænke den med nye briller, fordi Kim Fupz Aakeson slår en stor streg under sammenhængen (bliver behandlet /behandler) og tilføjer historien en ekstra dimension: konsekvensen af at kende ”smerten”.
Køteren er for mig god litterær kvalitet.
