Flere Røverhistorier rummer masser af historier og temaer som mange aldre kan spejle sig i. At skulle have barn, at flytte sammen, at blive indhentet af fortiden, at blive ældre og klare sig selv, at være en familie, at være venner. Hvorfor er det vigtigt for dig at få disse historier fortalt? Hvilken rolle spiller de i forhold til budskabet?  

Jeg har altid været fascineret af livets gang og hverdagens finurligheder: udfordringer og levealdre, som vi alle – hvis alt forløber normalt – havner i på livets vej, uanset om vi vil det eller ej, og som vi som mennesker må klare bedst muligt med de evner, vi har. Ofte får den måde, som vi klarer os på i svære situationer, vidtrækkende konsekvenser for fremtiden.

De udfordringer, som mine personer i bøgerne kommer ud for, og de erfaringer, som de drager, er så realistiske, at mine læsere ofte kan nikke genkendende til dem, og hvis man er flere, der læser røverhistorierne sammen, f.eks. som klasselærer og elev eller som forældre og barn, er der rigtig meget at tale om og diskutere. Kommer Leo ud af dilemmaet med hærværket på minkfarmen på den bedste måde? Hvordan tackler Sørine Hortensia og Hesten? Hvordan håndterer Tobias og Albert problemerne med Zoé?

Mit overordnede mål har hele tiden været at skrive en humoristisk og underholdende historie i hverdagsrammer.

Jura spiller en vigtig rolle i flere af historierne i bogen. I de fleste menneskers liv spiller jura, på det bevidste plan, ikke den store rolle. Tror du Flere Røverhistorier ændrer læserens opfattelse af jura?

Det håber jeg. Med mine røverhistorier vil jeg jo netop forsøge at synliggøre jura og få den ned på et plan, som alle kan forstå. Jura er ikke bare er tunge paragraffer. Jura handler om vores værdier og holdninger og fylder meget mere, end de fleste tænker på til hverdag.

Flere Røverhistorier har et kæmpe persongalleri. Hvem skal jeg egentlig identificere mig med? Hvem af dem er du selv?

Mon ikke børnelæseren først og fremmest vil identificere sig med Tobias, Albert og Zoé, mens den mere modne læser snarere vil identificere sig med Agnete, Mathilde og Leo? Men måden, som bogen er skrevet på, giver børnene en indsigt i voksnes omgang med hinanden og voksne tilsvarende en indsigt i børnenes forhold. På den måde bliver både børn og voksne lidt klogere på hinanden. Personligt identificerer jeg mig i et eller andet omfang med alle mine personer – måske lige bortset fra Hortensia 🙂

Oplever du også sommetider det at læse noget du selv har skrevet og tænker: Har jeg virkelig skrevet det? Er der sætninger eller udtryk passager i bogen som du er specielt stolt af at have skrevet? Hvorfor?

Nogle afsnit, hvor det er lykkedes mig at skrive jura ned i børnehøjde – og som er noget af det sværeste, fordi det skal være let forståeligt og samtidig helt korrekt – er jeg ret glad for. Når jeg skriver sådan et afsnit, har jeg dog altid flere dygtige jurister med på sidelinjen, så fortjenesten er ikke helt min egen.

Faktisk er jeg nok i virkeligheden mest stolt af nogle af dialogerne mellem mine personer, som jeg jo efterhånden kender lige så godt som mange af mine venner. Dialogerne er super sjove at skrive, og de kommer til mig på de mærkeligste måder – f.eks. når jeg står i kø i Aldi og tilfældigt overhører en snak mellem to fyre, der mangler to kilo løg til aftensmaden, eller når jeg er på tur med mine veninder, og én af dem siger noget sjovt.

Da jeg selv for alvor begyndte at skrive, kunne jeg genkende mange af de forfattere jeg selv læste som barn i mit skriftsprog. Bjarne Reuter, Ole Lund Kirkegaard, Thøger Birkeland. Hvem har præget dig som forfatter? Hvem er dine forfatterforbilleder?

Jeg tror nok, at mit forfatterforbillede er den norske forfatter Thorbjørn Egner. Han har jo bl.a. skrevet Folk og Røvere i Kardemomme By og Hakkebakkeskoven. De bøger er helt geniale, og de kan ligesom mine bøger forstås på mange forskellige niveauer og læses af børn og unge i alle aldre. Thorbjørn Egners bøger indeholder også hverdagshistorier, der handler om forskellige persontyper og om, hvordan vi omgås.

Kan du fortælle lidt om din skriveproces. Hvordan holder du styr på alle dine plots og dine karakterer? Har du et system? Opsøger du inspiration eller kommer det bare til dig?

Da jeg begyndte at skrive Røverhistorier fra Roskilde, havde jeg allerede en del historier om Leo, som udgjorde en del af ”skelettet”, og jeg vidste, hvordan bogen skulle starte og slutte. Jeg startede med at introducere personerne én efter én og lærte dem at kende i takt med, at handlingen skred frem.

Hovedpersonerne er selvfølgelig meget vigtige at have på plads meget tidligt i skriveprocessen. Hvordan ser de ud? Hvori ligger deres styrker og svagheder? Hvordan reagerer de i forskellige situationer? Hvilket miljø kommer de fra? Osv. osv.

Da jeg begyndte at skrive Flere Røverhistorier, kendte jeg allerede mine tre hovedpersoner, Leo, Sørine og Tobias, rigtigt godt. Jeg vidste, hvor jeg ville hen med historien, og hvordan bogen skulle starte og slutte. Inden jeg skrev løs, lavede jeg et udkast til kapiteloverskrifter. Detaljerne blev udviklet undervejs. Da det første udkast til manuskript var klart, sendte jeg det til mine betalæsere. Deres feedback gav anledning til en grundig ekstra gennemgang, inden manuskriptet var klart til korrekturlæsning og trykning.

Inspirationen kommer både indefra og udefra. Mange af de oplevelser, som mine personer kommer ud for, har jeg selv eller mennesker, som jeg kender, været ude for, men det er klart, at mit virke som jurist også inspirerer mig rigtig meget, ja faktisk hver dag J