Kort præsentation: MORDET I ODENSE er første bind i konceptetet Historier fra historien.
Bogen er i tre kapitler. Det første kapitel er om kristendommens indførelse i Danmark, det andet er seks fiktive historier om mordet på Knud den Hellige og sidste kapitel er baggrunden for mordet. Hvorfor skete det?
Forfatteren skriver i sit forord, at opdelingen mellem fakta- og fiktive-sider i konceptet, historier fra historien, hvor danmarkshistorien gengives gennem fortælling, går fint i spænd med begrebet edutainment (læring/underholdning), der egentlig er tiltænkt digitaliserede medier.
Bogen udkommer, den 31. januar 2017.
PLOT:
MORDET I ODENSE behandler én bestemt begivenhed i ét bestemt århundrede, nemlig kongemordet på Knud den Hellige, den 10. juli 1086.
BogTJEK:
Som lærer klapper man i hænderne over sådan en bog. En historiebog med respekt for at ting læres i kontekst. I dette tilfælde, bogens egen kontekst. Det er mest tydeligt i de seks fiktive tekster hvor elementer fra den ene historie bliver omdrejningspunkter i den næste. For mig blev historien om hestene et sådant omdrejningspunkt. Det er godt tænkt.
Selve ideen med at beskrive morddagen, set fra seks forskellige synsvinkler er jeg meget vild med. Det fungerer super godt.
I kapitel 1, som er et af bogens to fakta-afsnit, beskriver forfatteren nuancerne om modstanden mod og motiverne for indførelsen kristendommen i Danmark rigtig godt. Han stiller gode spørgsmål med flere svar og gør sig selv synlig i fortællingen. Det åbner op for reflektion og diskussion … aktivering af læseren.
Bogen hænger rigtig godt sammen fra start til slut. Sproget fanger.
Overordnet set, er det fantastisk, at læse en bog om Danmarkshistorien hvor forfatteren formår både at flyve som en helikopter over det historiske landskab og dykke ned og finde de steder hvor menneskers motiver og relationer spiller en rolle for historien.
Selvom der er så mange detaljer og synsvinkler at holde styr på, at jeg taber tråden undervejs, er det en god måde at blive klogere på én bestemt begivenhed i ét bestemt århundrede, mordet på Knud den Hellige i Odense. Tillykke med udgivelsen til Thomas. 
MORDET I ODENSE er godt nok tjekket … og tjekket af:
Forfatterinterview med Thomas Stordal Philipsen
Jeg har en fornemmelse af, at du med denne bog har en mission om at nuancere historien, måske ligefrem ændre på den gængse opfattelse af hvad der skete tilbage i 1086? Er det rigtigt? I givet fald, hvorfor?
SVAR: Danmarkshistorien ændrer sig hver gang, der gøres nye opdagelser inden for arkæologi, naturvidenskab, historie osv. Dette er vigtigt at have med. Naturvidenskaben fortæller, at Knud den Helliges dødsårsag sandsynligvis var et stød af en lanse, spyd eller et sværd i maveregionen. Da maven ville blive sprættet op ved sådan et stød, har man ikke kunnet overleve dette i 1086. Derimod har han overlevet de to skader, han har fået i kraniet. Men for (den fiktive) histories skyld, har han fået alle tre skader på samme dag – sin dødsdag.
Hvorfor er historien om mordet på Knud den hellige vigtig for børn i 2017?
SVAR: Den gode historie er altid vigtig at fortælle. Børn (og voksne) efterlyser spænding, underholdning og oplevelser i historisk og museal formidling. Historien er ikke kedelig. Den skal bare fortælles på en underholdende måde. Kampe om magten har der altid været i historien. Det er der også i dag. Har man ikke magten, så tager man den. Det kan man godt forklare børn, så de kan relatere sig til det.
Hvordan researcher du og holder styr på synsvinklerne mens du skriver?
SVAR: Qua mit fag som middelalderarkæolog har jeg både den historiske og arkæologiske metode med i kufferten. Da jeg samtidig er lærer, kan jeg vinkle historien pædagogisk, så børn forstår historien.
Researchfasen sætter jeg stor pris på. Elsker den. Den kan dog også være en hæmsko i skrivefasen, da jeg altid lige skal researche mere, i stedet for blot at skrive.
Er der en af personerne i bogen, som du identificerer dig mere med end de andre?
SVAR: Jeg har en fascination af det uventede. I dette tilfælde selve ondet. Så Angriberen er den karakter i de fiktive historier, jeg som har været mest interessant at skrive om. Det har også været ham, der har haft mest at ’fortælle’ af de tre fiktive hovedpersoner. Af de historiske personer identificerede jeg mig bedst med Svend Thrugotssøn.
Det virker som om, du er meget bevidst om den historiske kontekst omkring mordet på Knud den Hellige. Har du, i din redaktionelle udvælgelse/fravalg af synsvinkler tænkt over hvilke nutidig kontekst bogen læses i?
SVAR: Børn i dag er meget retfærdighedssøgende. Individet kommer før fællesskabet. Knud den hellige var lidt på samme måde, tænker jeg. Han havde sat sig i hovedet, at han ville generobre England. Og var hans store flåde kommet afsted, var det måske også muligt. Det gjorde den ikke, hvilket han blev vred og skuffet over. Han fandt det ikke retfærdigt. Derfor fik alle en kollektiv straf i form af skatter. Dette mente stormænd og bønder var uretfærdigt, hvorfor de forfulgte ham for at ’tale’ ham til fornuft. Dette endte jo så med mord!
Kan du løfte sløret for hvilke andre begivenheder, ”historier fra historien”, der er i støbeskeen til kommende Historier fra historien?
SVAR: Om alt går vel, skal der i alt komme ti bind af Historier fra Historien. Det er i hvert fald det, konceptet lægger op til. 1000 års Danmarkshistorie med én begivenhed fra hvert århundrede fra 1000-tallet til og med 1900-tallet.
1100-tallet er næste bind, jeg arbejder på. Det omhandler kampen om Østersøen og det slaviske folk, venderne, der hærgede de danske sydkyster. Herunder korstogene mod Rügen, kulminerende med Valdemar den Stores og Absalons i 1169.
Derudover vil begivenheder som mordet på Erik Klipping, Grevens Fejde og Reformationen, Enevældens indførelse, Stavnsbåndets indførelse og Danmarks industrialisering være emner i nogle af de andre bøger.
Læs flere BogTJEK-anmeldelser >
Få din bog anmeldt på BogTJEK >
Sig JA TAK til min nyhedsmail og få når der er nye opslag på www.steendorumlu.dk
