Michael og Bogstavbjerget er historien om drengen, Michael, der bliver konstateret ordblind og tager udfordringen op. Han vil bestige Bogstavbjerget.
Bogen er en fagbog i en skønlitterær forklædning. En fagbog med den fiktive teksts mulighed for at identificere sig med bogens hovedperson. En fagbog med en historie, der binder det hele sammen i en større sammenhæng. Bogen er 10% fagbog og 90% skønlitteratur … og det fungerer godt
Bogen er usentimental, empatisk og fuld af respekt for livets udfordringer … også ordblindes. For selvom bogen er målrettet ordblinde, er et af bogens budskaber: Vi er forskellige og har alle udfordringer, der skal tages op. Når vi respekterer og erkender denne forskellighed, kan vi hjælpe hinanden. 
Ordblindhed er en udfordring som alle andre, og alle har udfordringer at kæmpe med.
”Ordblindhed stopper dig ikke. Dine tanker gør!” (Citat: Jesper Sehested).
Bogen burde uddeles sammen med IT-rygsækken, til alle der et testet ordblinde.
Kære Jesper. Det er en superflot bog, du har skrevet. Stor respekt og 10TJEK-tegn herfra.
Michael og Bogstavbjerget er let at læse. Sproget flyder og der et flow i handlingen. Rejsen og de udfordringer Michael møder, er selvfølgelig den gennemgående historie. I tilbageblik og tanker får Jesper Sehested fortalt om Michaels erfaringer med læsning, om bedstefaren, der måske også var ordblind, om geden der ikke kan læse bogen: ”Bliv verdens bedste bjergbestiger”, men måske alligevel er verdens bedste bjergbestiger.
Bogen er et stort ”point of no return”. Michael bliver testet, konstateret ordblind og må se både frem og tilbage gennem disse nye ”briller”. Skabelonen, som bogen er skåret over, kunne pressens ned over mange andre udfordringer: Mor og far skal skilles, bedstemor dør eller Peter lærer at cykle uden støttehjul.
Hvert afsnit i bogen afsluttes med et refleksionsspørgsmål til læseren. Det er oplagt, at bogen læses sammen med en voksen. GODT RÅD: Brug tid på forholde jer til spørgsmålene – både børn og voksne.
Bogens illustrationer er sort-hvide tegninger der kan farvelægges og dermed gøres personlig. Det er en god ide.
Forfatteren bag ”Michael og bogstavbjerget” har et projekt, en mission der kan ændre livet for mange ordblinde. Jesper Sehested har selv ”været der” og er et strålende eksempel, på det han ”prædiker”.
På fotoet kan du se Ordblindebogens maskot, der skal vise de unge, at de ikke er alene. Maskotten skal med ud til foredrag på folkeskoler, biblioteker og efterskoler , så tilhørerne kan skrive sit navn på maskotten og være med til at hjælpe andre ordblinde med at opdage, at de ikke er alene.
Udover foredrag rådgiver Jesper Sehested ordblinde børn og unge. Du kan læse mere på Jespers hjemmeside: KLIK HER
Hvis du vil læse mere om Ordblindebogen: KLIK HER
Michael og Bogstavbjerget er megatjekket … og tjekket af:
Forfatterinterview med Jesper Sehested
Hvem er Ordblindebogen skrevet til? Ordblinde børn? Deres forældre? lærere eller andre fagfolk?
SVAR: Jeg har skrevet Ordblindebogen for at hjælpe unge ordblinde, for det er der, jeg har erfaringer. Det kan være svært selv at ændre sit syn på ens ordblindhed. Derfor er forældre og lærere også en vigtig del i forhold til bogen, men den er der, for at hjælpe den ordblinde.
Jeg har hørt fra forældre, at de har læst den med ikke-ordblinde søskende. Der har den givet et godt indblik i det at være ordblind, og de udfordringer, det giver. Så man kan måske sige, at den kan bruges af ordblinde og de mennesker der er rundt om dem.
Hvor i processen mod Bogstavbjergets top tænker du, at man skal læse bogen? Når man står ved bjergets fod? Eller når man kan se toppen?
SVAR: Jeg synes den kan læses, lige meget hvor på rejsen du er. Selvom du næsten er på toppen, kan det alligevel godt være, du har brug for et ekstra skub for at nå helt derop.
Hvor meget identificerer du dig med Michael? Er det din helt egen historie? Eller er det et mix mellem historier fra andre ordblinde og din egen?
SVAR: Det er svært at sige, jeg vil tro at 80-90% af grund historierne er fra mit eget liv. Derefter har jeg ændre lidt i den, så der kommer et bedre flow i historierne.
Alle navnene i bogen er mennesker fra mit liv, der har betydet noget. Hovedpersonen er opkaldt efter min storebror og sådan kunne jeg fortsætte med alle navnene.
Du har valgt at skrive bogen som en skønlitterær bog med refleksionsspørgsmål. Og det fungerer godt. Overvejdede du at lave bogen som en fagbog? Eller andet?
SVAR: Nej, jeg har læst mange fagbøger på mit studie, og de sad ikke altid godt fast. Det var først, da der kom en historie på, det begyndte at sidde fast. Derfor holder jeg mig til at fortælle historier, som der også er en mening i. Fagbøger, det må alle akademikerne selv ligge og rode med.
I bogen beskriver du Michaels forhold til bøger og “geder”. Hvad er dit eget forhold til bøger … og “geder”?
SVAR: Mit forhold til bøger: Jeg synes, det er lidt synd, at nogle ikke kan forstå, at læse bøger ikke er alt. Der er mange andre måder at få viden, historier og oplevelser på.
Jeg lærte på et tidspunkt, at der fandtes en hel verden af fotobøger /coffee table books, og der fik jeg øjnene op for, at bøger ikke behøver at være kedelige. Når jeg ser et billede, starter der en historie oppe i mit hovede, ligesom når andre måske læser en linje. Jeg har besøgt mange boghandler i mit liv, bare ikke for at se efter bøgerne med tekst i.
Derfor er jeg ikke blevet “bange” for bøger. I dag har jeg en stor samling, synes jeg selv. Men jeg læser dem ikke ord for ord, for det vil tage for lang tid. Jeg lytter til dem som lydbog, samtidig med, at jeg følger med i bogen. Det hjælper mig både til at kunne huske bogen bedre, lave overstregninger samtidig og at jeg ikke falder i søvn, når jeg bare lytter.
En af gederne i mit liv: Jeg har mødt geden flere gange i mit liv. Da jeg startede med at læse på Copenhagen Business School, fik vi af vide, at jeg skulle skrive noter, ellers ville jeg ikke gennemføre. Det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg tog min computer op af tasken som alle andre, når timen startede. At skulle lytte og skrive noter samtidig, var hårdt. Jeg skulle bruge meget energi på at skrive, så jeg kunne ikke lytte samtidig. Det gik ikke godt. Jeg oplevede også hos mig selv og mange andre, at den kunne være et forstyrrende element! Facebook var lige kommet frem.
Jeg kun se andre, prøve at lade computeren være i tasken, og det fik mig til at tænke: hvorfor jeg overhovedet har den fremme. Jeg er meget bedre til at lytte og kigge på powerpointet. Så jeg begyndte og printe dem ud til hver time og aldrig have computeren fremme. Jeg endte med noter iform af powerpoint, hvilket var meget mere end mange at de andre med deres computere foran dem. Jeg fandt en anden løsning end den de fortalte til alle 700 forskellige elever der startede.
Hvilke drømme og fremtidsplaner har du for bogen?
SVAR: Jeg har store drømme for fremtiden. Jeg har allerede set hvordan bogen har hjulpet ordblinde og deres familier i Danmark, så det skal ikke stoppe ved landegrænsen. Jeg har allerede købt hjemmesider til at bygge et universe op som Etlivsomordblind.dk og Ordblindebogen på engelsk, tysk og svensk, så der ligger nok arbejde forude. Heldigvis er det meningsfyldt arbejde, så det bliver ikke svært at stå op om morgenen.
Erfaringerne fra Ordblindebogen har også sat andre ideer i gang. Jeg er “kommet til” at begynde, at skrive på nye oplevelser for Michael. Men nu må vi se, om de nogensinde kommer helt ud over rampen og ned som blæk på papir.
Bogen kan købes her: https://etlivsomordblind.dk/produkt/ordblindebogen-michael-bogstavbjerget/
TJEK også:
www.etlivsomordblind.dk
Læs flere BogTJEK-anmeldelser >
Få din bog anmeldt på BogTJEK >
Sig JA TAK til min nyhedsmail og få når der er nye opslag på www.steendorumlu.dk
