Jeg er vild med bøgerne om Doktor Zakarov. Når jeg læser dem højt for mine elever, er de altid fanget fra starten. Og ligegyldigt hvor jeg stopper, kan de huske, hvad der skete sidst. Med andre ord: PLOTTET fungerer.

For at finde ud af hvordan Kasper Hoff, der har skevet bøgerne, har bygget historierne op, har jeg læst følgende bøger: Bæstet fra dybet, Frankensteins Monster, Varulven kommer og Dommedagsmaskinen.
PLOTTENE i de 4 bøger varierer en lille smule. Jeg valgte at lave Zakarov-modellen ud fra èn bog, “Dommedagsmaskinen”, så jeg efterfølgende kan bruge eksempler fra bogen til at forklare modellen.

Herunder kan du se mit bud på en PLOT-model, der beskriver, hvordan “Dommedagsmaskinen” er bygget op. Jeg håber, at Zakarov-modellen kan inspirere dig, når du selv skriver historier.

En “hverdagsverden” og en “hemmelig verden”.
Doktor Zakarov-historierne foregår i to verdener; en “hverdagsverdenen” og en “hemmelig verden”.
Om “Hverdagsverdenen”: Det er en hemmelighed, at Viggo og Mylle er venner med den skøre Doktor Zakarov. “Hverdagsverdenen” er en “almindelig” verden som vi alle kender, med lektier, forældre, skole, kammerater osv. Bogen slutter og starter i “Hverdagsverdenen”.
Om den “hemmelige verden”: Her kan ALT ske. Den hemmelige verden er hemmelig for alle dem der ikke er en del af den. Fx Viggo og Mylles forældre. Alt det fantastiske foregår i den “hemmelige verden”.
Viggo og Mylle møder hele tiden møder nye forhindringer. Hver gang de prøver at komme over en forhindring … er der en ny på den anden side. Det gør bogen/bøgerne rigtig spændende.

Hvis du har gode ideer til hvordan ZAKAROV-modellen kan hjælpe dig med at skrive bedre historier, vil jeg meget gerne høre om det. Du kan skrive til mig her: steen@dorumlu.dk

Kh Steen

På denne side bruger jeg sjældent ordet helsætning fordi det ofte forveksles med hovedsætning. Jeg bruger hovedsætning (… om helsætningsstamme) og ledsætning (… om bisætninger).

Hovedsætning (helsætningsstamme) + ledsætning (bisætning) = helsætning

Eks.: ”Knud sov.”

Eks.: ”Knud sov, og Kamma så TV.” (2 helsætninger med komma imellem).

Eks.: ”Knud sov mens Kamma så TV.”

På www.kommaskole.dk kan du læse flere ord om kommasætning fra en komma-nørd.

Hvis ledsætningen ikke kan udelades uden at ødelægge forståelsen af hovedsætningen, er den bestemmende. Her skal du droppe startkomma.

Eks.: ”Kamma kan ikke falde i søvn hvis hun drikker kaffe om aftenen.”

Parentetiske ledsætninger kan udelades uden at ødelægge forståelsen af hovedsætningen. I parentetiske ledsætninger skal du sætte startkomma.

Bestemmende ledsætninger = drop startkomma

Parentetiske ledsætninger = sæt startkomma

Ledsætninger-

Parantetiske, sideordnede, ufuldstændige (udsagnsled mangler)

Parentetisk – tilføjer blot en kommentar. En kommentar der som sådan kan undlades

Det kan være en ”smagssag” at afgøre om et led eller en ledsætning er parentetisk eller ej. Det er op til ”forfatteren” at afgøre hvordan sætningen skal læses.

Hvis du er i tvivl kan du lave et altså-TJEK. Indsæt ordet altså i starten af ledsætningen eller ledet. Hvis sætningen ”fungerer ” bedre med altså end uden, og ikke gør resten af sætningen uforståelig, er ledsætningen eller ledet parentetisk.

Eks. 3: Knud vil ikke forstyrres, (altså) af Kamma, når han arbejder på sin hjemmeside.

Kommentar: Det er eksempel 2 med et altså-TJEK.

Parentetiske led er tilføjelser, indskydelser eller kommentarer der kan undlades uden at sætningen mister sin betydning. Selvom du har valgt at droppe startkomma før ledsætninger skal der sættes komma hvis ledsætningen er parentetisk.

Eks. 1: ”Knud, der kan være noget af en brokrøv, vil ikke forstyrres når han arbejder på sin hjemmeside.”

Kommentar: I dette eksempel kan ledsætningen ”der kan være noget af en brokrøv” undlades. Det er en kommentar med så meget selvstændighed at resten af sætningen kan læses uden den. Kommentaren er parentetisk, og derfor skal der sættes startkomma

Eks. 2: Knud vil ikke forstyrres, af Kamma, når han arbejder på sin hjemmeside.

Kommentar: I dette eksempel er der komma om ”af Kamma”. Ledet er derfor parentetisk og en pointering af at det specifikt er af Kamma han ikke vil forstyrres af.

Eks. 3: Knud vil ikke forstyrres af Kamma når han arbejder på sin hjemmeside.

Kommantar: I dette eksempel er det mindre tydeligt om det specifikt er af Kamma han ikke vil forstyrres. Måske vil Knud heller ikke forstyrres af Beate, men det ved vi ikke. Kommategnet er i eks. 2 og 3 en vigtig indikator på hvordan forfatteren ønsker at læseren skal læse sætningen.

En ledsætning er en underordnet sætning i en helsætning og indledes ofte af underordningsbindeord. Det er ord som at, som, der og hv-ord. Der findes flere forskellige typer af underordningsbindeord.

Ledsætninger kaldes ledsætninger fordi de kan stå i stedet for et andet led i sætningen. Ledsætninger kaldes også bisætninger. Jeg bruger ledsætning fordi jeg synes det er mere beskrivende for ledsætningers funktion end bisætning. 

Eks. 1: ”Alt hvad Knud ved om at lave hjemmeside, er selvlært.”

Ledsætningen ”alt hvad Knud ved om at lave hjemmeside” erstatter grundleddet i dette eksempel. Man kunne skrive: Det er selvlært. Kommaet efter ledsætningen er et slutkomma. Og slutkommaer er faste (ikke valgfrie) og SKAL sættes. 

Herunder kan du se eksempler på ledsætninger der erstatter henholdsvis biled (eks. 2), genstandsled (eks. 3 og 4) og omsagnsled (eks. 5).

Eks. 2: ”Sovsen brænder på(,) mens Kamma ser aftenshowet.”

Eks. 3: ”Knud elsker(,) når Kamma køber basser til morgenmad.” 

Eks 4: ”Knud elsker(,) når han kan få lov at nørde med sin hjemmeside.”

Eks. 5: ”Sagen er(,) at Kamma elsker at strikke.”

Ledsætninger kan også udvide/sige noget om andre led i sætningen.

Eks. 6: ”Kamma strikker sokker(,) der er lavet af garnrester, til børn og børnebørn hver jul.”

Ledsætningen ”der er lavet af garnrester” er en relativsætning der udvider eller siger noget om genstandsleddet ”sokker”. 

Eks 7: ”Knud opgiver at tale med Kamma(,) når hun ser Aftenshowet.”

Her er ledsætningen en udvidelse af hensynsleddet ”med Kamma”.

Relativsætninger fungerer meget tit som en udvidelse af et andet led i sætningen. I dette eksempel siger ledsætningen noget om grundleddet.

Eks. 8: ”Knud(,) der elsker at sove længe, blev vækket af Kammas støvsugning.”

]]> https://steendorumlu.dk/hvad-er-en-ledsaetning/feed/ 0 5004 https://steendorumlu.dk/ikke-proeven/ https://steendorumlu.dk/ikke-proeven/#respond Sun, 25 Nov 2018 14:36:05 +0000 https://steendorumlu.dk/?p=5001 Hvis du har valgt at droppe startkommaer før ledsætninger er det altafgørende at du kan adskille ledsætninger fra hovedsætninger.

Det letteste er at bruge IKKE-prøven. Indsæt ordet IKKE i sætningen. Hvis IKKE kan placeres før udsagnsleddet, er det en ledsætning. Hvis IKKE kan stå efter udsagnsleddet, er sætningen en hovedsætning.

IKKE før udsagnsled = ledsætning

IKKE efter udsagnsled = hovedsætning

Du kan bruge andre biord end IKKE. Fx aldrig, gerne, altid, sjældent. Hvis der allerede står et andet biord end IKKE i sætningen, kan du bare skifte det ud med IKKE.

Eks.: ”Knud elsker (IKKE) at finde på nye trylletricks inden han (IKKE) skal sove.”

Eks.: ”Da Kamma aldrig (IKKE) går sidst i seng, tjekker hun sjældent (IKKE) om hoveddøren er låst.”

KOMMASKOLE | Parentetiske ledsætninger

KOMMASKOLE | Hvad er en ledsætning?

KOMMASKOLE | Hovedsætning eller ledsætning? IKKE-prøven

Sig JA TAK til min nyhedsmail og få besked når der er nye opslag på www.steendorumlu.dk

NYHEDSMAIL - JA TAK >

En samtalebog om mobning og meget mere for de mindste

Historiens handling 

Karl flytter ind i nyt hus sammen med sine forældre. Alt tegner godt og havde det ikke været for naboens drillesyge Barbara, havde den nye have, med legehus og sandkasse, været et hit.

Efter flere forsøg på at få sine forældre i tale, tager Karl sagen i egen hånd, mobbepolitiet bliver tilkaldt.

Karl og Mobbepolitiet er en samtalebog om at blive overset, at forsvind for at gøre mor og far kede af det, at tage mobbehævn og om at fortryde og tilgive. Det er en fin lille historie og der er masser at tale om.

“Karl og Mobbepolitiet” om mobning får 9 solide TJEKtegn ud af  10.

Bogen er tjekket af:

Tingene tager ikke form af INTET

Nøjagtig som i virkeligheden tager tingene form af noget. Ideen om et mobbepoliti bliver plantet i hovedet på Karl af Barbara, “Skal du så ringe efter mobbepolitiet”. Kanonen, vandslangen og nettet som han finder på loftet inspirerer Karl til hævn og oprustning. Det er altsammen meget fint beskrevet, læseren bliver guidet og kan let indleve sig i Karls tanker og ræssorneringer. Det er godt tænkt.

Historien er godt bygget op. Der er en fin balance mellem Karls replikker/tanker og afsnit med handling. Ét enkelt sted hopper kæden dog af. Jeg opfatter hele mobbepoliti-delen som noget der foregår i hovedet på Karl. Det generer mig at de virkelige voksne (mor, far og Barbaras mor) fra den ydre, virkelige verden møder mobbepolitiet. Både i teksten og i illustrationerne.

Mobbepolitiets rolle som dem der gør Kar opmærksom på konsekvenserne af hans hævntanker og får ham til at fortryde/tilgive, fungerer godt. En meget enkel måde at beskrive noget komplekst.

En samtalebog

Bogen er tænkt som en samtalebog. Det synes jeg fungerer. Den fungerer også som en helt almindelig historie med noget på hjerte. Jeg kan godt lide at sammenhænge ikke bliver udpenslet og forklaret. Det efterlader en masse spørgsmål til læseren. Spørgsmål som er lette at gribe fat i og relatere sig til, også hvis man er 5 år. Hvorfor tror forældrene ikke på at Pigen findes? Hvad tænker Karl da moren tror at han har tisset i bukserne? Hvad håber Karl at forældrene gør da han gemmer sig på loftet?

Illustrationerne

Jeg er ikke vild med illustrationerne. De fungerer, men fanger mig ikke og pirrer langt fra min fantasi. Jeg synes de mangler karakter. Figurerne er for pæne og glatte og inviterer ikke mig til indlevelse. Hvis mobbepoliti-stationen afspejler Karls billede af et mobbepoliti, må konklusionen være: at Karl ser for mange amerikanske tv-serier. “Scenografien” foregiver at foregå et andet sted, langt fra dansk hverdagsliv (donutsbakken, “wanted” på skærmen, træhuse). Historien holder men jeg tror desværre at illustrationerne har en negativ betydning for læserens identifikation med historien.

Illustrationerne skal dog have lidt ros. Jeg elsker illustratorens små humoristiske kommentarer: Flyttefirmaet hedder “Flyt røven”, på farens t-shirt står der “verdens bedste far”, ugebladet hedder “alt om intet”, og endelig den overvægtige mobbepolitibetjenten der konstant har en donut i hånden.

På trods af illustrationer, er Karl og Mobbepolitiet meget læseværdig.

Forfatterinterview med forfatterne til bogen Karl og Mobbepolitiet, Riivo Sarapik & Susanne P. Lorenzen

Er det en konkret person eller situation der har inspireret jer til historien om Karl?

SVAR: Historien opstod fordi vi selv gik og drillede hinanden, sådan for sjov, og så pludselig dukkede sætningen bare op ”Hvad vil du gøre ved det? Vil du ringe til Mobbepolitiet? Derfra begyndte vi at udvikle tanken om et mobbepoliti, og arbejdede med scener hvor grænsen mellem drilleri og mobning er flydende. Vi kender det jo fra vores egne børn, at nogle gange, når de har følt sig meget krænkede (i deres verden mobbede) så har modparten selv syntes at det var et uskyldigt drilleri.

I historien opstår tanken om mobbepolitiet som en følge af Barbaras spørgsmål: ”Vil du ringe til mobbepolitiet?” Har I drøftet om det der foregår er drilleri eller mobning? 

SVAR: Fra Barbaras side er det mest legesyge og ubetænksomt drilleri. Hun er sådan lidt overivrig, lidt ensom, og ved ikke helt hvordan hun skal komme i kontakt med den nye dreng. Mobbepolitiet er noget hun selv har fundet på, det lyder smart og sjovt. Hun har givetvis hørt om mobning, det er trendy for tiden. Det bliver hendes kække kæphest, ordet morer hende. Hun kunne sagtens finde på en ny måde at drille Karl bare for at høre den übersmarte sætning: ”Nå du vil måske ringe til Mobbepolitiet”. Det lyder også meget bedre og mere myndigt end Drillepolitiet.

For Karl derimod virker hendes kontaktforsøg voldsomt og da hun så selv nævner mobning i sætningen ”Vil du ringe til Mobbepolitiet”, øger det følelsen af at hun vil ham ondt.

I historier får man tit svar på spørgsmål om virkeligheden. Gælder det også for ”Karl og mobbepolitiet”? 

SVAR: Ja, der er forskel på hvordan man selv opfatter en situation, og hvordan andre gør.

Desuden er der også lidt ”virkelighed” til forældrene. Vi kan nok alle genkende situationer som far der gerne vil sove, eller mor der åndsfraværende kigger ud ad vinduet i stedet for at fokusere entydigt på Karl. ”Undskyld vi ikke lyttede”.

I er to forfattere på rollelisten. Hvordan har jeres skriveproces og arbejdsfordeling været? Hvordan har i ”brugt” hinanden?

SVAR: Vi arbejder sammen om udviklingen af historien, faktisk med billederne først. Hvilken situation prøver vi at skabe, hvordan skal personerne reagere osv. Så tegner vi begge skitser og forslag og udvikler historien, lidt ping-pong-agtigt,”Hvad nu hvis …” . Teksten kommer til allersidst, også her kommer vi begge med ideer, strammer den op, rretter eventuelt nogle billeder, hvis teksten nødvendiggør det.

Hvad handler historien mest om, mobning eller at føle sig overset?

SVAR: Det er op til læseren. Vi kan godt lide at der er mange ting at snakke om i vores historier, og at børn ser det i historien som selv optager dem mest på et givent tidspunkt. Vi har også haft prøvelæsere som nævnte fokus på at sige undskyld, og der er flere mulige temaer.

Kommer der flere historier om Karl?

SVAR: Det havde vi egentlig ikke tænkt; vi overvejer mere om Mobbepolitiet skal rykke ud igen.

Tak til Riivo Sarapik & Susanne P. Lorenzenor de fine svar.

TJEK også:

FarKo Productions I/S på Facebook

FarKo Productions I/S – Hjemmeside

• Flere røverhistorier | Helga N. Waage
• Forfatterinterview | Helga N. Waage
• Karl og Mobbepolitiet | Riivo Sarapik & Susanne P. Lorenzen
• Øens sjæl | Lise Bidstrup
• UMBRA-serien | Martin Vinther Madsen
• Røverhistorier fra Roskilde | Helga Waage
• Michael og Bogstavbjerget | Jesper Sehested
• Hårspættens hårspændespæn – og andre historier fra Syvmileskoven | Thomas Stordal Philipsen
• Dagbog fra Zombieland | Klaus Frederiksen
• Nadias nye familie | Finn Wiedemann
• Blåskæg 2 – Den Forbandede Ø | Michael Kousgaard
• Mordet i Odense | Thomas Stordal Philipsen
• Da giraffen slog knude | Michael B. Bastholm
• Williams jul | Klaus Frederiksen

Læs flere BogTJEK-anmeldelser >

Få din bog anmeldt på BogTJEK >

Sig JA TAK til min nyhedsmail og få når der er nye opslag på www.steendorumlu.dk

Nyhedsmail - JA TAK

Med eller uden startkomma?

Sætningen i dette eksempel kan have flere betydninger, afhængigt af hvordan den læses.

Betydning 1: Maden smager ikke af noget fordi Knud ikke formår at få maden til at smage af noget.

Betydning 2: Maden smager af noget, måske ligefrem af meget, fordi Knud ikke kan lave mad. Denne sætning skal læses med en vis grad af ironi og med tryk på ordene så det. Et komma før så det kan være med til at forstærke denne betydning.

Hvis du vælger at sætte startkomma før ledsætninger, skal kommaet sættes uanset hvilken betydning sætningen skal læses med. Kommaet sættes ene og alene for at adskille hovedsætning og ledsætning.

Selvom du skal være konsekvent i dit valg af komma, med eller uden startkomma, har du stadig valgfrihed i dette eksempel. Ved at vælge uden startkomma har du mulilighed tydeliggøre hvordan du vil have sætningen skal læses.

Ved betydning 1 skal du droppe startkomma, medmindre ledsætningen skal læses som en henkastet/uddybende kommentar. Det kaldes en parentetisk ledsætning.

Ved betydning 2 skal du sætte startkomma fordi ledsætningen er parentetisk, en ironisk kommentar/pointering af at maden faktisk smager af meget.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt en ledsætning er parentetisk eller ej, kan du lave et altså-TJEK.

Hvad er et altså-TJEK?

Indsæt ordet altså lige efter kommaet og afgør hvad der fungerer bedst for den pågældende ledsætning. Hvad lyder mest rigtig? Med eller uden altså? Kommaet gør at parentetiske ledsætninger ofte får større betydningsvægt.

Jeg håber at eksemplet har gjort dig klogere på startkommaer … med eller uden. Min opfordring er:

Drop startkommaer før ledsætninger! Mit kommaliv er blevet lettere.

Sig JA TAK til min nyhedsmail og få besked når der er nye opslag på www.steendorumlu.dk

NYHEDSMAIL - JA TAK >

Dansk sprognævn anbefaler at undlade at sætte startkomma før ledsætninger. Det har taget mig et par år og mange timers selvstudier at forstå deres anbefaling.

For et par år siden da jeg ville indsende mit første manuskript til forlaget Tellerup, var et af kravene til manuskriptet at det skulle være kommateret uden kommaer foran ledsætninger. Det lød let. Det lød nærmest som om det bare var noget jeg skulle lade være med at gøre. Jeg brugte timer på at læse om komma uden startkomma men stødte konstant på tvivlstilfælde og kommentarer fra betalæsere om at de nok også lige ville sætte et par kommaer, hvis de var mig.
Det irriterede min perfektionisme. Nu har jeg stort set læst alt om emnet på dansk og kan kun sige at komma uden startkomma har gjort mit liv og mit forhold til kommaer betydeligt lettere.

Jeg vil gerne slå et slag for Dansk Sprognævns anbefaling om at droppe startkommaer før ledsætninger fordi …

• Kommategnet skal sættes hvor det giver mening i forhold til tekstens betydning  og sprogets logik.
• Der er ingen grund til ukritisk at afgrænse sætninger fra hinanden hvis de betydningsmæssigt hænger sammen.
• Komma med startkomma er for svært, selv for sprogfolk. Det viser alt for mange kommafejl i aviser og blade.
• Mange kommafejl kan undgåes med komma uden startkomma – alene af den grund at der sættes færre kommaer. Langt de fleste kommaer er, efter min mening, alligevel helt unødvendige for teksten.
• For mange unødvendige kommaer underminerer kommategnets betydning.

Herunder vil jeg i den kommende tid bringe 3 eksempler der illustrerer hvad jeg mener.

WEBloggen | Med eller uden startkomma? | DEL 1/3

Sig JA TAK til min nyhedsmail og få besked når der er nye opslag på www.steendorumlu.dk

NYHEDSMAIL - JA TAK >

På en ferie til Portugal (februar 2018) så jeg denne telefonboks og fik en idè.

Hvis jeg en dag skal skrive en børnebog med titlen “Telefonboksen”, skal den handle om en dreng der ved et tilfælde bliver lukket inde i en telefonboks.

Her er et par skubbe-til-fantasien-spørgsmål:

1. Hvorfor er der ingen der reagerer når han banker på ruden? Eller vinker til dem der går forbi udenfor? Kan de ikke se eller høre ham?
2. Hvem er damen han får i røret når han ringer ud? Og hvorfor vil hun kun snakke om sig selv og hendes egne problemer?
3. Hvem er den dreng der sidder i hjørnet? Hvorfor siger han ikke noget? Hvorfor svarer han han ikke på spørgsmål?
4. Hvorfor står der PT uden på telefonboksen?
5. Kan drengen overhovedet komme ud igen? Er der nogen der holder ham fanget? Er han udvalgt til en hemmelig opgave?

God fornøjelse. Jeg håber at jeg med dette opslag har skubbet til din fantasi. Smid en kommentar i feltet herunder, så andre kan få glæde af dine ideer.

Sig JA TAK til min nyhedsmail og få besked når der er nye opslag på www.steendorumlu.dk

NYHEDSMAIL - JA TAK >