”Børnerim kan, uden at handle om noget vigtigt eller give mening, vække et smil hos de fleste når bare de rimer. Og nåh ja, så er de skrevet af Halfdan Rasmussen. Bum!”
Selvom jeg er lærer og bruger børnerim i min undervisning flere gange om året, opdagede jeg at min viden om børnerim var både fordomsfuld og bestemt ikke-opdateret i forhold til version 2018.
Anledningen var Thorstein Thomsens bog ”Sproget er et tog” fra 2003. Den havde længe gloet på mig fra reolen og blev ved et tilfælde smidt i håndbagagen da jeg i vinterferien tog en tur til Portugal. Bogen fangede mig. Allerede inden jeg gik ombord på flyet i Kastrup, vidste jeg at Thorstein og jeg havde mange fælles meninger om det at skrive for børn. Thorstein satte ord på holdningerne og jeg nikkede bekræftet på hele turen mellem Kastrup og Porto.
Afsnittet om børnerim tog mig i kraven. Thorstein talte børnerimet op, nærmest som om han tog det alvorligt. Ligesom ”rigtige historier” for børn. Og når en mand som Thorstein Thomsen, jeg ellers er så enig med, løfter børnerimet fra underholdende vrøvleord til håndværk må der være noget om det.
Jeg må indrømme at jeg blev også en lille smule flov. Dels over at mit eget repertoire af børnerim startede og sluttede ved Halfdan Rasmussen, og dels over min tiltro til håndværket. Groft sagt.
”Thorsteins 10 bud til børnerimet” åbnede mine øjne for at der lå flere tanker end rim og fjollede vrøvleord bag.
Thorsteins 10 bud til børnerimet:
Som “minimalistforfatter” er mine favoritbud nr. 2, 7 og 9, fordi de sikrer enkelthed.
Nyheden var for mig bud nr. 3. Jeg har aldrig før tænkt på rimordets vigtige position, men selvfølgelig skal det være meningsbærende.
Bud nr. 10 er et vigtigt bud. Børnerim er en god og nødvendig overgang/introduktion til poesi.
I “Sproget et et tog” skriver Thorstein Thomsen om poesi: ”For mig at se er det vigtigste ved at beskæftige sig med poesi egentlig ikke at gøre eleverne klogere på en genre. Det vigtigste har noget at gøre med de følelser, ungerne har for deres sprog nu og igennem resten af deres liv. Hvis de gang på gang oplever, at deres sprog kan udtrykke fine nuancer og være poetisk og magisk, ja, så bliver deres sprog mere værd. Og det har betydning, fordi sproget er vigtig i vores liv, vigtigt bl.a. for vores identitet og selvforståelse, vigtigt fordi vi taler det hele tiden.”
Hvad skal børn med børnerim?
For børn er rim og remser som en leg med ord. Og jo mere fjollede og vrøvlede ordene er, jo mere fænger de børnenes ører og jo sjovere bliver legen.
Men rim og remser er også læring … og fællesskab. I et børnerim hænger ord og rytme sammen hvilket skærper opmærksomheden på udtalen og gør det lettere at huske ordene. Ligesom det er lettere at huske en sangtekst end det er at huske en tekst uden melodi.
Meget tidligt i børns sproglige udvikling viser de interesse for lyde, ord der rimer eller lyder sjovt. Det motiverer børn til at kommunikere og er med til at udvikle deres sprog (ordforråd/udtale) hvilket ikke er uvæsentligt, for sprog skal læres.
Sproget er ikke noget børn selv opfinder. Det er i vores kultur, og det er noget vi skal tilegne os. Børnene er afhængige af os voksne for at lære hvad ordene betyder og reglerne for hvordan de kan kombineres (Vygotsky).
Ved hjælp af rim og remser kan vi skærpe børnenes opmærksomhed på ord. Og vi skal benytte os af at børnene er topmotiverede. Børn skal høre/læse børnerim.
Børnerim kan bekræfte os i at vi er en del at et fællesskab
Ligesom fællessang kan rim og remser bekræfte vores fællesskab og tilhørsforhold til hinanden. Hvis flere børn kender det samme børnerim, skal der bare et enkelt ord til at få flokken med. Som når nogen stater på en sang alle kender … så er der fest og betydningsfuldt fællesskab.
Mange sange er blevet en del af vores fælles kultur og bekræfter vores tilhørsforhold når vi synger sammen. Sådan er det ikke helt børnerim/remser, desværre. Men hvis vi i højere grad udenadslærer børnerim i skolen/klassen, kan vi efterligne ”kulturarven” og gøre børne-rim/-remser til en del af klassens egen kulturarv. Det vil jeg gerne slå et slag for.
Brian P. Ørnbøl: “… nye, gode bøger med børnerim, har sværere ved at finde fodfæste.”
Mini-interview med en rigtig børnerimsforfatter …
Brian P. Ørnbøl har udgivet flere bøger med børnerim. For at blive klogere på børnerimet, sendte jeg ham et par spørgsmål og fik både et par gode svar og gode børnerim retur:
Spørgsmål: Er det dit indtryk, at børnerimet har trange kår?
Svar: Nej – det mener jeg ikke. Jeg er fx overbevist om, at Halfdans børnerim læses i stor stil stadigvæk. Der skrives og udgives rigtig mange børnerim og eksempelvis Marianne Iben Hansens `Axel elsker biler´, er jo en nyklassiker. Hvis man skal tale om trange kår, så er det nok ift. at folk har en tendens til at læse klassikerne som blev skrevet for 50 år siden – dvs. nye, gode bøger med børnerim, har sværere ved at finde fodfæste.
Spørgsmål: Hvorfor skal børn læse børnerim?
SVAR: Jeg mener at børnerim kan mange ting. Ud over den umiddelbare læsning, som i sagens natur hjælper børnene med sproglære og læsefærdigheder, så er rim rytmiske og musiske. Dvs. rim lærer børnene nogle færdigheder på flere områder. Jeg er også overbevist om, at rim og rytme på en måde ”sætter sige bedre fast” i kroppen – hvilket gør, at ord og bogstaver bliver lettere for børnene at huske.
Spørgsmål: Giv et eksempel på et godt børnerim. Helst et af dine egne?
Spørgsmål: Hvorfor er det godt?
Svar: Selvom rimet er relativt kort, fortæller det en hel og afrundet historie, hvor Werner både kommer ”ud og hjem”. Historien er cirkulær, så den ender der, hvor den begynder. Desuden er der, hvis man går ind i teksten, rigtigt meget at snakke med børnene om: tiden, tidsrejser, uendelighed, universet, fysik osv.
Faktisk skrev jeg (Brian P. Ørnbøl) for nyligt endnu et lille rim om en orm. Den er ikke publiceret endnu, så nu får du lige en forpremiere:
Hvilke børnerimsforfattere læses i 2018 … udover Halfdan Rasmussen?
Et Facebook-opslag med en efterlysning af hvem der skriver børnerim, anno 2018 gav følgende resultat: Brian P. Ørnbøl, Lotte Salling, Helle Helle, Sebastian Klein, Hr. Skæg (alias Mikkel Lomborg), Jacob Martin Strid, Sigurd Barret, Marianne Iben Hansen, Christine Lund Jakobsen og Thorstein Thomsen.
Og der er sikkert mange flere …
Lotte Salling: “… remser er et fantastisk middel til at skabe fortælle-, historie- og læselyst …”
Et af de navne der dukker op når man googler ordene børnerim og hvorfor er Lotte Salling. Hun er forfatter, foredragsholder og meget mere. Jeg tjekkede Lottes bøger ud på hendes hjemmeside og på biblioteket fandt ”Jætternes kamp” og ”Snakke Pakker”. I begge tilfælde børnerim med et indhold og defineret formål.
Mit spørgsmål til Lotte er: Fungerer det bedre at formidle indhold på vers? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Lottes svar: Jætternes kamp er faktisk en af mine egne yndlingsbøger, fordi den både er på rim og samtidig videreformidler nogle gamle danske sagn og myter, som er en vigtig del af vores kulturskat. Det er tydeligt, at remserne griber børnene. Børn taler hurtigt med på ordene, fordi de husker rimordene, ligesom de fanges af rytmen og ordspillene og dermed bliver langt mere motiverede og sprogligt /lydligt opmærksomme. Det var ikke noget, jeg tænkte over, da jeg begyndte at udgive rimbøger, – jeg kunne bare godt selv lide at smede remser sammen. Men hen ad vejen er det gået op for mig, hvor meget det fanger børn. Samtidig er jeg blevet opmærksom på, hvor mange børn der kæmper med sproget og sprogforståelsen, og remser er et fantastisk middel til at skabe fortælle-, historie- og læselyst hos dem. Så i dag er det en kæphest for mig at være med til at sprogmotivere de børn, jeg besøger og læser for.
… og det hele startede med Thorsteins bog om sproget …
For at slutte hvor jeg startede (med Thorstein Thomsen), har jeg efter bedste evne forfattet et hyldestrim til Thorstein. Tak fordi du læste med.
Sig JA TAK til min nyhedsmail og få besked når der er nye opslag på BLOGGEN, BogTJEK og forfatterskolen.
Kilder det?
Hvis du har lyst til at læse mere om børnerim på nettet, kan du tjekke mine “kilder” ud her:
“Sproget er et tog” af Thorstein Thomsen, Dansklærerforeningen, 2003, ISBN 87 7704 890 3
http://www.thorsteinthomsen.dk/500_boernerim_til_download.htm
https://sprogtilegnelse-via.systime.dk/index.php?id=498
http://forlagsliv.dk/det-er-vigtigt-at-rime-hele-aret-rundt-lotte-salling-dialogisk-laesning/
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/0DC4CAE1994D7DB7C1257A71003074A4
