WEBloggen | Hvad er en god børnebog?| TJEK-listen

Jeg har altid læst børnebøger. Gode og dårlige. Hvad er egentlig forskellen?

I dette blogindlæg giver jeg mit bud på hvad en GOD børnebog skal indeholde. 

Den første udgave af blogindlægget skrev for flere år siden. Løbende er det blevet revideret … og det bliver nok aldrig helt færdigt.



Plottet er historiens kompas. Hvis jeg ved hvor historien er på vej hen, farer jeg vild og mister interessen.

Plottet er en kontrakt mellem mig og teksten. Hvor foregår historien? Hvilken tid? Hvem er med? Hvad er problemet? Historiens plot skal ligge som et visitkort i hovedet på mig mens jeg læser. Hvis plottet er enkel og tydeligt har jeg en god tourguide med mig gennem historien og kan trygt overgive mig til historien.

Eksempel på et enkel og tydeligt plot: Jagten på den talende hund handler om Kurt og Mikkel fra 6. klasse, der kidnapper folks kæledyr og tjener styrtende med penge ved at kræve løsepenge for dem. Det hele går som smurt, indtil de en dag kidnapper en talende hund.” 

Fra: "Jagten på den talende hund" af Morten Dürr og Bo Skjoldborg. 
Kilde: SAXO/onlineboghandel


Det er alt det der står mellem linjerne der aktiverer min læserhjerne. Det er alle de ting forfatteren får sagt uden ord, der giver mig oplevelsen af at det er noget jeg selv har “opdaget”.

Den gode børnebogsforfatter forstår at lægge spor, ordvalg og antydninger, der får mig til at associere og skabe mine egne billeder.  

En tekst hvor alt er skrevet overlader ikke noget til læserens fantasi.

Argumenterne for at “læse mellem linjerne” minder mig om begrundelserne for at bruge det meget kendte skriveråd: “SHOW – don’t TELL”. Læs mit blogindlæg: SHOW – don’t TELL

Eksempel på noget mellem linjerne: I bogen “Held og lykke, Robinson” handler om drengen Robert der løber hjemmefra for at finde sin far. På sin rejse gennem Danmark bliver Robert hjulpet af mennesker der alle har noget til fælles: de har noget at kæmpe for, der er ikke øverst i hierarkiet og langt de fleste har bibelske navne. Vibeke Marx lægger spor og antydninger, der får mig som læser til at tænke: “Er der et mønster? Og hvad vil hun med det?”. 

"Held og lykke, Robinson" af Vibeke Marx

Bogens hovedperson skal have noget på spil, noget at miste, så jeg kan forstå hvorfor han/hun for at handler som han/hun gør. Håbe sammen med ham/hende. Krydse fingre for ham/hende. 

At have noget på spil behøver ikke være store spørgsmål om liv, død og retfærdighed. Det kan sagtens være meget mindre ting som at ønske sig en ny cykel.  Bare det er noget jeg som læser kan forstå og sætte mig ind i.

Eksempel


Et vendepunkt i historier kan være “point of no return”, fordi det kan være ultimativt for historiens hovedperson. Handlingen tager en ny og vigtig drejning der sikrer at historien ikke bare slutter hvor den begyndte. 

Et vendepunkt kan være en anledning til en ny forventningsafstemning med læseren om “historiens præmis”. En ny “opgave” der skubber historien frem i en anden retning og sikrer at hovedpersonen udvikler sig. være historiens højdepunkt. Uden vendepunkter kan det være svært for historiens hovedperson at udvikle sig. Hvis ikke historien har både en før-virkelighed og en efter-virkelighed er det svært at argumentere for at historien ikke bare er ligegyldig.


Som læser vil jeg gerne identificere mig med historiens personer. Derfor er det vigtigt at de er troværdige. Lige som “rigtige mennesker” skal de have drømme, problemer, udfordringer osv. De må ikke være “flade” og karikerede. Ingen mennesker er kun gode eller kun onde, de skal nuanceres.

Uanset hvor urealistisk historien er, om den er med drager og trolde eller foregår i en fjern galaxe, skal historiens personer reagere troværdigt. Ellers kan jeg ikke identificere mig med dem. 

Troværdighed handler også om at være tro mod det univers den foregår i. Eller tro mod personens karakter. En stor og kraftig mand der hamrer sig over fingeren siger ikke “Puha-dada, det gjorde sørme ondt, det der”. Hvis ikke han siger Av for helvede!” eller noget i den retning, bliver han utroværdig.

I Kim Fupz Aakesons billedfortælling “Køteren” er der en hund der kan vaske op, støvsuge, snakke osv. Selvom den kan gøre urealistiske ting, reagerer den “menneskelig” så jeg kan identificere mig med den. Derfor er historien troværdig.


For mig er en velskrevet historie klart og præcist formuleret. Så minimalistisk som muligt. Der skal være en god balance mellem actionafsnit, beskrivelser  og dialoger. Ordene skal flyde og egne sig til højtlæsning.


Gode anslag er som et overraskende spark i rumpen. Jeg bliver nødt til at vende mig om og se hvem der sparkede. Jeg vil vide mere. Det modsatte af gode anslag er afsnit/kapitler der skrives i gang.

Læs også mit blogindlæg: ANSLAG – en god begyndelse


Hvis historien ophober spænding bliver jeg ved med at læse. Hovedpersonen skal møde forhindringer, der kun næsten løses og resulterer i nye forhindringer.

Læs også mit blogindlæg: Akkumuler spænding i din historie


Overflødige informationer kan sløre historien og efterlade løse ender. Alt det der ikke har noget med historien at gøre skal sorteres fra. 


En god historie skal overraske. Undervejs og meget gerne til slut. Jeg elsker at blive  manipuleret mod en bestemt slutning og så alligevel blive overrasket til slut.

Eksempel på en overraskende slutning. 


Herunder er 5 af mine egne yndlings-børnebøger på dansk:

Doktor Zakarov-serien / Kasper Hoff
Virtus og Lille Lorteunge / Kasper Hoff
Skelettet på hjul / Louis Jensen
Djævlens lærling  / Kenneth Bøgh Andersen
UMBRA-serien / Martin Winther Madsen

Hvad er din en god børnebog for dig? Hvad er din yndlings-børnebog?

Kh Steen Dorumlu


Sig JA TAK til min nyhedsmail og få besked når der er nye opslag på www.steendorumlu.dk

NYHEDSMAIL - JA TAK >

29 kommentarer

  1. Tak for tipsende. Minder meget om de egenskaber, jeg selv har sat stor pris på, ved højtlæsning af børnebøger. Får helt lyst til at læse en børnebog igen, Jeg elskede at læse Astrid Lindgren.
    Og minder mig om, at jeg engang startede på, at skrive en børnebog.

  2. Author

    Brødrene Løvehjerte er en af de bøger der får mig til at fælde en tåre fra første side. Hvis du kan lide Astrid Lindgren, er der mange elementer i “Ene og Løgnernes Konge” og “Virtus og Lille Lorteunge”, skrevet af Kasper Hoff, som går igen. Tak for dit input … og læs en børnebog.




























Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *