BLOGGEN | Fiktion i en kompleks virkelighed | Hvorfor skal vi læse skønlitteratur?

I sommerferien delte en af mine venner en artikel på facebook fra berlingske. En artikel med overskriften: ”Dannelse skal alle danskere besidde – om du er professor elle arbejdsmand. Ellers får vi et dumt samfund.” Ordene er af Eske Willerslev. http://bit.ly/dannelse_willerslev

Artiklen fagnede min interesse fordi jeg er lærer og ofte får spørgsmål som: ”Hvorfor skal jeg lære noder, når jeg ikke skal være musiker.” Eller: ”Hvorfor skal lære tabellerne? Jeg skal være fodboldspiller”.

Det korte, men ikke særlige børnevenlige svar er ”dannelse”.

”Dannelse betyder, at du som individ kan navigere i det samfund, du er en del af. Med dannelse kan du træffe de rigtige valg for dig som individ – ikke ud fra en eller anden snæver fagsynsvinkel, men ud fra en bred forståelse af den verden, du lever i. Hvis dannelsen kommer under pres, er det også et problem for vores demokrati. Hvis du skal forholde dig til de komplekse, globale udfordringer, du bliver præsenteret for i medierne, er du nødt til at have en bred grundviden. Og jo mere komplekse de problemstillinger bliver, jo vigtigere bliver det, at man har en bred indsigt” (Eske Willerslev, Berlingske, 24. julli 2016).

Eske Willerslevs definition af dannelse, satte meget præcist dannelsesbegrebet helt på plads i hovedet på mig.

Skønlitteratur er dannelse.

Vi er komplekse mennesker i en meget kompleks verden. En god fiktiv historie består af en række nøje udvalgte udklip. Når ”historien” lykkes, får vi stillet skarpt på hvordan de enkelte udklip hænger sammen. Og forhåbentlig bliver vi opmærksomme på komplekse sammenhænge i virkeligheden omkring os.

Forfatterens vigtigste opgave er at udvælge episoder/situationer der giver læseren et bud på sammenhænge. Bidder af komplekse sammenhænge som giver os et nyt eller andet syn på verden. Vi bliver kompetente til tage vare på vores liv/samfund og træffe de rigtige valg, fordi vi med vores erfaringer fra ”den fiktive verden” kan reflektere over muligheder og konsekvenser.

OPFORDRING: Vi skal læse gode fiktive historier … og give børn mulighed for at gøre det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *