FODERBRÆTTET | Mine egne SKRIVEVANER

Selvom jeg elsker at skrive, kan det godt være svært at komme igang. Jeg kan være træt, umotiveret eller have travlt. Der er masser af gode undskyldninger og kun mig selv til at presse på. Jeg har mange års erfaring i at vente på inspiration … og i ikke at få skrevet. Selvom det er noget af det bedste jeg ved.

Heldigvis har jeg med tiden lært en del komme-igang-tricks der virker for mig. Dem vil jeg gerne dele med dig her.

  • Jeg skriver mindst 20 minutter hver dag.
  • Jeg forventer ikke at teksten bliver færdig eller perfekt i første forsøg.
  • Jeg venter aldrig mere på at blive inspireret … men skriver ideerne frem.
  • Jeg ved at teksten bliver bedre hver gang jeg skriver på den … så der er ingen grund til ikke at skrive.
  • Jeg har som regel flere tekster “i luften” ad gangen.
  • Jeg veksler mellem at skrive på computer og i hånden.
  • Når jeg starter en ny tekst er den i hovedet i lang tid før jeg skriver noget ned.
  • Når jeg ikke kan få en tekst til at fungere, giver jeg den en “pause” og kigger på den senere.
  • Jeg tænker aldrig på stavefejl og layout før til sidst.
  • Hvis jeg får en god ide, skriver jeg den i min telefon eller tager et foto.

Hvis du har nogle gode komme-igang-tricks, vil jeg meget gerne høre om dem. Og hvis jeg må, vil jeg gerne dele dem her på siden så andre kan få glæde af dem. Du kan skrive til mig her: steen@dorumlu.dk

“Foderbrættet” er der flere gratis UGLE-godbidder. Klik på “Foderbrættet” herunder kig der rundt. Måske er der noget du kan bruge.

UGLE-godbidderne er en del af min forfatterskole for børn, hvor du kan gå-til-forfatter for bare 125 kr. om måneden. Læs mere her! 

Kh Steen

   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *