FODERBRÆTTET | En simpel PLOT-model

PLOTmodellen herunder er meget simpel og let at bruge. Der er masser historier der er bygget over denne model. Modellen kaldes også kontrakt-modellen eller hjemme-ude-hjemme igen-modellen.

Modellens fokus: historiens hovedperson får en udfordring, der gør ham/hende klogere. 

Historien er bygget op, så læseren får at vide hvordan hovedpersonens situation er før udfordringen (hjemme), hvordan han/hun klarer udfordringen (ude) og endelig … hvad han/hun har lært af udfordringen (hjemme igen).

 Skriveøvelse: Afprøv om din historie passer ind i modellen ved at svare på disse spørgsmål:

  • Får din hovedperson en udfordring?
  • Hvordan har din hovedperson det før udfordringen?
  • Hvordan ændrer udfordringen din hovedpersons liv? Hvad har han/hun lært?

Herunder har jeg sat “Den lille Rødhætte” ind i plotmodellen. Jeg har forkortet historien og udvalgt det vigtigste. Det er en god måde at få overblik over historiens “form”.

Hjemme: Rødhættes mor sender Rødhætte afsted, ad den lige vej, til bedstemoren med kage og vin, fordi bedstemoren er syg.

Ude: Rødhætte møder ulven, der lokker hende til at plukke blomster til bedstemoren. Mens Rødhætte plukker blomster mellem træerne går ulven den lige vej til bedstemorens hus og æder bedstemoren. Da Rødhætte når frem, æder den også hende. Udenfor kommer jægeren forbi  og ser ulven ligge og snorker i bedstemorens seng.

Hjemme igen: Jægeren sprætter ulven op og befrier både Rødhætte og bedstemoren. Rødhætte har lært at holde sig på den lige vej som hendes mor havde sagt.

Hvis du har gode ideer til hvordan PLOT-modellen kan hjælpe dig med at skrive bedre historier, vil jeg meget gerne høre om det. Du kan skrive til mig her: steen@dorumlu.dk

“Foderbrættet” er der flere gratis UGLE-godbidder. Klik på “Foderbrættet” herunder kig der rundt. Måske er der noget du kan bruge.

UGLE-godbidderne er en del af min forfatterskole for børn, hvor du kan gå-til-forfatter for bare 125 kr. om måneden. Læs mere her! 

Kh Steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *