» Noget i Klemme, børnekrimi

Noget i Klemme, børnekrimi


BØRNEKRIMI.
En svensk millionærsøn bliver kidnappet. Klemme bliver ved et tilfælde indblandet og tager sagen i egen hånd. Men alt er ikke helt som det ser ud til at være …

Noget i Klemme er min første bog. Det er en børnekrimi om kidnappere, mødre, babyalarmer, solsorte og puslespil.

Alt hvad du ser og oplever, er sjældent hele sandheden … heller ikke i Noget i Klemme!

 

Uddrag af bogen / kapitel 2:

“Lyset fra værelset forsvinder da moren læner sig ud, og hendes skygge kaster sig over ham.

   Han lægger langsomt hovedet tilbage og kigger op på moren.

   – Clement? udbryder hun og gisper efter vejret.

Han kurer ned ad den ujævne mur. Falder ned gennem grene og blade.

   I samme sekund han slår baghovedet mod havebassinets hårde kant, lyder der et skrig. Lige ved siden af ham.”

Uddrag af bogen / kapitel 7: 

“Klemme vågner med et sæt.

   Der er noget der pusler rundt inde på værelset. Noget stort der bevæger sig hurtigt hen mod døren, som om det ved, at det er blevet opdaget og prøver at flygte.

   Han holder vejret.

   Lyset i loftet bliver tændt.”

Kommentarer til “Noget i Klemme” fra læsere:

Martin Holmslykke: Pas på hvad du hører og ser, alt er ikke som du tror. En spændende historie, hvor det er svært at lægge bogen fra sig. Hvad er det med den der solsort? 5 ud af 6 klemmer.

Gitte Holt: Underholdende og medrivende. En hæsblæsende god krimi, som bestemt må holdes fast på tørresnoren med 6 ud f 6 klemmer.

Mette Møller: Super spændende børne- og ungdomskrimi om Klemme, der oplever meget mystiske ting, som alt sammen kobles sammen med en kidnapning. Man sidder på kanten af stolen og må lige læse næste side med. 5 ud af 6 klemmer fra mig.