Børnebøger, blog, boganmeldelser og forfatterskole … 

Med stor fornøjelse har jeg hele mit liv læst børnebøger. De inspirerer mig … som lærer, forfatter og menneske. Universerne, sproget og den komprimerede måde de ofte beskriver detaljer af vores relationer til hinanden.

For næsten et år siden udgav min første børnebog, en børnekrimi, ”Noget i Klemme”. Efter flere års arbejde blev udgivelsen ikke bare en kæmpe drøm, om at skrive en bog, der gik i opfyldelse. Det blev også startskuddet til et spændende liv som forfatter og bogblogger … med ideer i kø og meget at lære.

Her på min hjemmeside kan du følge med i mit forfatterliv, som lige nn har følgende omdrejningspunkter: mine bøger, min blog, bogTJEK og min forfatterskole.

Mine bøger …

Mine bøger, den ene jeg allerede har udgivet og dem på vej, er selvfølgelig mit grundstof. Frem til udgivelsen i april sidste år, troede jeg at livet som forfatter kun handlede om at skrive bøger. Jeg tog fejl. At udgive og brande er en vigtig del, som jeg har måttet lære mig undervejs. Min kommende bog er første del af en trilogi om drengene Aske og Emil fra Helsinge. Læs mere om Aske og Emil fra Helsinge her …

Boganmeldelser …

BogTJEK er min anmelderside for nye og GODE børnebøger. Jeg forsøger at lave en respektfuld og grundig præsentation af bøgerne,  der efterfølges af et mini-interview med forfatteren. Siden januar har jeg anmeldt seks meget forskellige bøger og har i processen været i tæt dialog med bøgernes forfatterne. Det har været både spændende og lærerigt. Mit mål er at anmelde 10-12 bøger om året og håber, at jeg med denne side kan være med til at bane vejen for GODE børnebøger og GODE læseoplevelser.

Min blog …

I min blog skriver jeg om at skrive og udgive bøger for børn. I min egen skrive- og udgiver-proces har der været  mange spørgsmål og udfordringer at tage stilling til undervejs … og der kommer stadig nye. Disse tanker og erfaringer vil jeg gerne dele med andre. I starten var min største bekymring om jeg kunne finde emner at blogge om, men sådan blev det ikke. Min største udfordring er at finde tid til både at skrive og blogge.

Min forfatterskole …

Til sommer åbner jeg en online forfatterskole for børn (9-12 år) der elsker at skrive. Skolen hedder “Uglegylp”. Jeg er netop startet med skolens første test-elev. Målet med skolen er ikke at den skal vokse sig stor. Den skal holdes lille så feedback og kontakt med skolens 3-5 elever, forbliver individuel og personlig. Jeg glæder mig super meget. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at følge med på  sidelinjen. Læs mere om min forfatterskole for børn her …

Fremtiden: Fantasy, betalæsning og ghostwriting …

Hvad med fremtiden? Jeg vil fortsætte med at skrive alt hvad jeg kan. Når de næste fire planlagte projekter er i mål, tænker jeg at kaste mig over fantasy-genren. derudover håber jeg, at fremtiden giver mig mulighed for at give respons på og vurdere andre forfatteres bøger (betalæsning). Jeg har prøvet det et par gange, og jeg synes at det er både spændende og lærerrigt. Og hvis der en dag kommer en kedis med mange penge forbi, er ghostwriting helt sikkert påønskesedlen.

KLIK dig rundt og se hvad der rør sig i mit forfatterliv.

Med venlig hilsen Steen